En til to studerende til kommunikation om fremtidens almene boliger til BO-VEST
Vil du være med til at skabe velfungerende, bæredygtige boligområder og gode hjem? Så er en stilling som student i BO-VEST’s ledelsessekretariat måske noget for dig. 

Hos os bliver du en del af et velfungerende team på 11 kolleger, der kombinerer et højt fagligt ambitionsniveau med en uformel omgangstone. Vi sørger for den nødvendige oplæring i de systemer og tjenester, vi bruger til dagligt, og lægger vægt på løbende sparring, vidensdeling og godt samarbejde. 

Du kommer til at arbejde med en bred vifte af kommunikationsopgaver:


•Tekst, grafik og video til sociale medier, intranet og hjemmesider.
•Artikler og indhold til nyhedsbreve m.m.
•Mindre videoproduktioner, fx fra vores HR-afdeling.
•Hjælpe dine kolleger med større projekter, det kan være ny hjemmeside og selvbetjeningsløsninger.
•Deltage i planlægning af events, som fx vores deltagelse i Folkemødet på Bornholm, konferencer m.m.

Hos os får du
Selvstændigt ansvar med stor variation i opgaverne og regelmæssig sparring for mest mulig læring. Derudover får du også:

•15 timer om ugen inkl. frokostpause og en god løn i henhold til overenskomst.
•Fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstid og hensyn til undervisning og eksamenslæsning.
•Kantineordning, personaleforening og kunstforening.
•Højt til loftet, en uformel omgangstone, flade hierarkier og korte beslutningsgange.
•Moderne lokaler fem minutter fra Glostrup station, og kommer du i bil er der gratis parkering lige ved døren.

Hvem søger vi:
Det er ikke så vigtigt, hvilken studieretning, du er på, men vi forestiller os, at stillingen vil være interessant for studerende inden for fx kommunikation, dansk, retorik, medievidenskab eller journalistik. 

Vi lægger stor vægt på, at du er både nysgerrig og initiativrig.

Det praktiske
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem AC og Dansk Erhverv Arbejdsgiver for medlemmer af BL – Danmarks Almene Boliger samt lokalaftale. 

Kontakt 
Vil du høre mere om jobbet, så ring gerne til chef for ledelsessekretariatet Lise Schou Bredvig på telefon 26 20 54 73 eller teamleder for kommunikation Martin Kristiansen på telefon 60 35 26 06.

Ansøgning

Send din ansøgning via linket med relevante bilag senest mandag den 3. oktober 2022, vi holder dog løbende samtaler, så skynd dig at sende din ansøgning. Alle uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen. 

Behandling af persondata
Du kan læse om behandlingen af dine personoplysninger på vores hjemmeside bo-vest.dk

BO-VEST er en administrationsorganisation, der omfatter Vridløselille Andelsboligforening, Albertslund Boligselskab, Tranemosegård og Bo-Vita. Vi er et stærkt fællesskab i hovedstadsområdet med over 16.000 boliger i Albertslund, Brøndby, Greve, Ishøj og København. BO-VEST administrerer også Antenneforeningen af 1986, der sikrer billigt og stabilt TV, internet og telefoni til foreningens mere end 20.000 medlemmer.


Søg jobbet