Ejendomsmester til BO-VEST, AB Syd
Kunne du tænke dig at få medansvar for den daglige drift i et job med stor kontakt til beboere og beboerdemokrati? Hos os får du gode kolleger, høj faglighed og engagement samt afvekslende arbejdsopgaver.

Velkommen til BO-VEST
Din nye arbejdsplads bliver på ejendomskontoret i AB Syd, som har et samlet antal boliglejemål på 771 – alle familieboliger. Du får gode kolleger, herunder en ejendomsleder, administrativt personale, ejendomsfunktionærer og en ejendomsserviceteknikerelev. 

Du indgår i et team af kompetente kolleger, som er dedikeret til at yde en god service til vores beboere med fokus på en professionel opgavevaretagelse i tæt samarbejde med administrationen i BO-VEST.

Afdelingen er kendetegnet ved mangfoldighed blandt beboerne og et dynamisk beboerdemokrati.

Du sikrer et højt kvalitetsniveau
Som ejendomsmester har du medansvaret for den daglige drift i samarbejde med ejendomslederen, som du refererer til. Du sørger for, at afdelingen leverer et højt kvalitetsniveau i udførelsen af arbejdsopgaverne, og du sikrer et godt arbejdsmiljø. På baggrund af dine kompetencer og personlighed formår du at vinde tillid blandt medarbejdere, beboere og leverandører. 


Ejendomsmesteren er boligafdelingens ansigt udadtil med ansvar for kontakt med håndværkere og beboere. Det stiller store krav til dine evner til at kommunikere med og skabe relationer blandt medarbejderne, den enkelte beboer og øvrige samarbejdspartnere. 
Gennem din ledelse sikrer du, at alle opgaver i afdelingen løses. 

En væsentlig opgave er at bevare overblikket over beboerhenvendelser, så opgaverne udføres og beboerne løbende får en status på opgaveudførelsen. Herudover inkluderer dine arbejdsopgaver:


•Den daglige ledelse af medarbejderne, herunder fordeling af opgaver
•Rekvirering af håndværkere (Unik)
•Deltagelse i ejendommenes drift af ude- og indearealer
•Deltagelse i syn af boliger og reparationer i lejemål (iSyn)
•Kvalitetssikring og dokumentation
•Budgetlægning i samarbejde med driftschefen
•Deltagelse i  bestyrelsesmøder / beboermøder.


Du finder løsninger i en travl hverdag
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men det er en fordel, hvis du har en teknisk baggrund. Det er et krav, at du har dokumenteret ledelseserfaring ligesom det er et krav, at du har brancheerfaring, kendskab til administrative rutiner og er stærk i Office-pakken. Herudover lægger vi vægt på følgende kompetencer:


•Du er målrettet og skaber respekt om din person, og er en erfaren leder
•Du er respektfuld, rummelig og tolerant overfor vores mange forskellige beboere
•Kvalitetsbevidst og fleksibel i opgaveudførelsen og du får opgaverne afsluttet
•Kan håndtere administrative opgaver 
•God til at planlægge og strukturere arbejdet for dig selv og andre
•Kendskab til Unik Bolig 4 og iSyn vil også være en fordel. 

Lyder det som noget for dig?
Vi tilbyder dig et spændende og selvstændigt job med en attraktiv lønpakke efter overenskomst mellem ESL og Dansk Erhverv Arbejdsgiver for medlemmer af BL – Danmarks Almene Boliger samt lokalaftale. Ansættelse sker på grundløn 5, uden højeste tjenestetid. Herudover tilbyder vi gode personaleforhold med bl.a. muligheder for faglig og personlig udvikling, sundhedsforsikring samt personale- og kunstforening.

Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte ejendomsleder Annette Klingenberg på tlf. 60 35 28 75 efter den 12. august.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og øvrige relevante dokumenter via linket nederst på siden. Ansøgningsfristen er 21. august 2022. Vi afholder løbende samtaler.

BO-VEST ønsker at fremme mangfoldighed, hvorfor alle uanset alder, køn, race, religion eller etisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.


Behandling af persondata
Du kan læse om behandlingen af dine personoplysninger på vores hjemmeside: https://www.bo-vest.dk/om-bo-vest/persondatapolitik/behandling-af-personoplysninger-ved-rekruttering/


BO-VEST er en administrationsorganisation, der omfatter Vridsløselille Andelsboligforening, Albertslund Boligselskab, Tranemosegård og Bo-Vita. Vi er et stærkt fællesskab i Hovedstadsområdet med over 16.000 boliger i Albertslund, Brøndby, Greve, Ishøj og København. BO-VEST administrerer også Antenneforeningen af 1986, der sikrer billigt og stabilt TV, internet og telefoni til foreningens mere end 20.000 medlemmer.


Søg jobbet