Compliance- og proceskoordinator til BO-VEST 

I BO-VEST arbejder vi med dokumenterede forretningsgange, der understøtter virksomhedens strategi. Har du erfaring med kulturforandringer, struktureret- og skriftlig formidling? Kan du samarbejde og kommunikere med mange forskellige mennesker? Har du lyst til at arbejde i et menneskeligt kompetent team, der arbejder målrettet med værdiskabende resultater og har det sjovt sammen samtidigt?  

Du skal primært arbejde med analyse, udvikling, implementering af tværorganisatoriske samt værdiskabende forretningsgange. Herunder opfølgning, datavask, ledelsesinformation og udarbejdelse af automatiseringer i tråd med forretningsgange. Forretningsgange er hos os, ikke blot et stykke papir. Det er anvendelsen og kulturen omkring arbejdsgange der er vigtig. Vi ved at en god kultur omkring arbejdsgange højner effektivitet, trivsel, gennemsigtighed, vidensniveau og belyser uudnyttet potentiale. Vi ser kontinuerligt på hvor processer kan blive automatiseret og dermed kan frigøre ressourcer, der kan anvendes bedre. Alt dette skal du bl.a. være med til. 

Velkommen til BO-VEST

Din nye arbejdsplads bliver i administrationen i Glostrup, hvor du bliver en del af HR som består af 7 engagerede kolleger. I din dagligdag vil du arbejde tværorganisatorisk, tæt sammen med vores Compliance manager Jacob. 

Du skal være glad for at arbejde med:

•Udførelse af forretningsgange og vejledninger 
•Udforme og sikre validering samt lagring af data
•Udformning og etablering af automatiserede flows
•Udarbejdelse af datadrevne procesbeskrivelser og forretningsgange.

Du brænder for struktur og har styr på detaljerne 
Du har en relevant uddannelse, suppleret med smil, tålmodighed, empati og værdsætter teamwork.    

Herudover lægger vi vægt på, at du:

•Er god til mennesker
•Er god til at lære fra dig
•Er god til at planlægge, strukturere og effektuere opgaver
•Er omhyggelig med fokus på både detalje og helhed
•Har fokus på opfølgning og er en udpræget afslutter

Lyder det som noget for dig?
Vi tilbyder dig et spændende og selvstændigt job med attraktiv lønpakke. Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem relevant medlemsorganisation og Dansk Erhverv Arbejdsgiver for medlemmer af BL – Danmarks Almene Boliger samt lokalaftale. Der bliver anvendt personlighedstest i ansættelsesfasen. Herudover tilbyder vi gode personaleforhold med bl.a. muligheder for faglig og personlig udvikling, sundhedsforsikring, kantineordning, hjemmearbejde og personaleforening. Vi ligger tæt på Glostrup Station og kommer du i bil, er der gode parkeringsmuligheder.

Kontakt og ansøgning
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Compliance manager Jacob Kjærgård på telefon 88 19 01 05 eller direktør for HR og Administration Martin Olsen på telefon 60 35 26 19. 
Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og øvrige relevante dokumenter via linket nederst på siden. Ansøgningsfristen er onsdag den 26. januar 2022 kl.12.00. 

BO-VEST ønsker at fremme mangfoldighed, hvorfor alle uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Behandling af persondata
Du kan læse om behandlingen af dine personoplysninger på vores hjemmeside: https://www.bo-vest.dk/om-bo-vest/persondatapolitik/behandling-af-personoplysninger-ved-rekruttering/

BO-VEST er en administrationsorganisation, der omfatter Vridsløselille Andelsboligforening, Albertslund Boligselskab, Tranemosegård og Bo-Vita. Vi er et stærkt fællesskab i hovedstadsområdet med over 16.000 boliger i Albertslund, Brøndby, Greve, Ishøj og København. BO-VEST administrerer også Antenneforeningen af 1986, der sikrer billigt og stabilt TV, internet og telefoni til foreningens mere end 20.000 medlemmer.
Søg jobbet