Førstemand til BO-VEST

Er du en fagligt dygtig, slagkraftig førstemand med hænderne skruet godt på? Og vil du være med til at sætte den faglige dagsorden i afdelingen? Hvis du kan svare ja til dette, så er du måske vores nye kollega.

Velkommen til BO-VEST
Din nye arbejdsplads bliver i Bo-Vita med udgangspunkt i Bjergvænget og strækker sig over 17 afdelinger og ca. 1200 lejemål. 

Du får 13 gode kolleger, hvor du bliver en del af et solidt sammenhold, stemningen er altid god, og vi kan godt have det sjovt, mens vi arbejder koncentreret og effektivt.

Du vil referere til de 4 ejendomsmestre, og den faste fysiske placering vil være på ejendomskontoret i afdelingen og ellers i de forskellige afdelinger.

Kan du sikre et godt arbejdsmiljø?
Du får ansvaret for udførelse af de arbejdsopgaver, der udøves af driften, herunder pasning og vedligeholdelse i afdelingen, betjening af afdelingens beboere samt håndværkere, ligesom du sikrer et godt arbejdsmiljø. De overordnede arbejdsopgaver er:

• VVS, varme, ventilationsanlæg, styringer i boligerne og andre bygninger
• Serviceeftersyn af vinduer, døre, teknik og mindre el-arbejde
• Bygningstekniske problemløsninger og reparationer i lejemål
• Syn af fraflytningsboliger og indflytninger
• Forefaldende renholdelsesopgaver, affaldshåndtering og storskrald
• Pasning af grønne områder og snerydning.

Du brænder for at servicere beboere
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men det er en fordel, hvis du har en håndværksmæssig baggrund og økonomisk indsigt. Førstemanden er afdelingens ansigt udadtil og har medansvar for kommunikation med afdelingens beboere. Det stiller store krav til dine evner til at kommunikere med både den enkelte beboer, beboerdemokratiet og de mange samarbejdspartnere. Herudover lægger vi vægt på, at du:

• Har overblik, er initiativrig, tager ansvar og har gode samarbejdsevner
• Kan arbejde selvstændigt og i teams
• Er hjælpsom og serviceminded og sætter beboeren i centrum
• Kan formulere dig i skrift og tale
• Er PC-kyndig, bruger af officepakken

Lyder det som noget for dig?
Vi tilbyder dig et spændende job med attraktiv lønpakke. Den ugentlige arbejdstid er 37 timer ekskl. frokost. Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem BL og ESL samt lokalaftale. Herudover tilbyder vi gode personaleforhold med bl.a. muligheder for faglig og personlig udvikling, sundhedsforsikring samt personale- og kunstforening.

Ansøgning og kontakt
Vil du høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte driftschef Frank Nielsen på telefon 61 90 05 15 eller ejendomsmester Casper Erichsen på telefon 38 11 38 17.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV og øvrige relevante dokumenter via linket nederst på siden. Ansøgningsfristen er fredag den 29. maj 2020. Samtaler afholdes i uge 24.
   
BO-Vita ønsker at fremme mangfoldighed, hvorfor alle uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Behandling af persondata
Du kan læse om behandlingen af dine personoplysninger på vores hjemmeside: https://www.bo-vest.dk/om-bo-vest/persondatapolitik/behandling-af-personoplysninger-ved-rekruttering/


BO-VEST er et alment boligadministrationsselskab, der omfatter Vridsløselille Andelsboligforening, Albertslund Boligselskab, Tranemosegård og Bo-Vita. Vi er et stærkt fællesskab i hovedstadsområdet med over 16.000 boliger i Albertslund, Brøndby, Greve, Ishøj og København. BO-VEST administrerer også Antenneforeningen af 1986, der sikrer billigt og stabilt TV, internet og telefoni til foreningens mere end 20.000 medlemmer.


Søg jobbet