Beboerdemokratiet i Brøndby: fingrene væk fra lejernes penge

Brøndby Kommune er den kommune i landet, som har den højeste procentdel almene boliger. 20 beboerdemokrater var derfor samlet for at diskutere, hvordan ghettoudspillet vil ramme her.

Gennemgang af ghettoudspil

Mattias Tesfaye var inviteret med og han startede mødet med en gennemgang af regeringens ghettoudspil i hovedoverskrifter. Noget af det, som tilhørerne især bed mærke i, var, at regeringen vil dele de almene boligområder op i fire kategorier: Hårde ghettoer, ghettoer, udsatte boligområder og ’almindelige’ bebyggelser. Brøndby Kommune vil efter de nye kriterier have et enkelt udsat boligområde - nemlig Brøndby Strand Parkerne, hvor Tranemosegård har boligafdelingen T13 1040 boliger.

Finansieringsforslaget vakte harme

For beboerdemokraterne i Brøndby og i Brøndby Strand i særdeleshed var det dog ikke der, skoen for alvor trykkede. Brøndby har gode boliger i trygge bydele, og selvom et af de største sammenhængende boligområder nu er et udsat boligområde, er der stadig langt til at være en hård ghetto – eller for den sags skyld bare en ghetto. Det var derfor finansieringen af ghettoudspillet, som vakte harme blandt de fremmødte beboerdemokrater.

Ingen ghettoer i Danmark

Overskriften ’Ét Danmark uden parallelsamfund – ingen ghettoer i 203o’ var der ingen modstand blandt tilhørerne at spore mod. Ja, de fleste gav udtryk for, at det da ville være i alles interesse at blandet boligområderne og sørge for, at de er trygge. ”Hvem kan være imod, at der, uanset om man bor i Hellerup eller Gellerup, er gode og sunde almene boliger, i trygge boligområder, som er til at betale for almindelige mennesker?”, som et retorisk spørgsmål lød fra salen.

Regeringen vil afsætte 21 mia. kroner af Landsbyggefondens midler frem til 2026. Heraf skal de 12 mia. kroner bruges i udsatte boligområder med ghettoerne som førsteprioritet. Det betyder, at der fra regeringens side er lagt op til, at der frem til 2026 kun kan bruges 9 mia. kroner på at renovere de almene boliger, som ikke er på regeringens liste over udsatte boligområder og ghettoer.

Uretfærdig finansiering

Regnestykket med de 12 mia. og de 9 mia. er særligt problematisk for de boligafdelinger, der trænger til mere end en malerpensel, men som ikke er på ghettolisten. 80 % af de almene boligområder er hverken hård ghetto, ghetto eller udsat boligområde, og disse boligområder får nu meget få penge at renovere for.

En af de vigtige pointer, som Mattias Tesfaye kom med i snakken om finansieringen, var, at, hvis de almene boliger ikke bliver renoveret i tide, vil de ikke kunne opretholde den samme kvalitet som i dag og i værste fald forfalde og forslumme. Derfor vil en almen bolig ikke længere være et attraktivt valg for almindelige mennesker, men en nødløsning for dem, der ikke har andre valg.

"Vi fodrer hunden med den egen hale"

”Hele udspillet lugter jo langt væk af, at man forsøger at fodre hunden med sin egen hale”, siger afdelingsformand Hugo Thuge og fortsætter: ”Jeg kan ikke se, at der kommer noget godt ud af det her udspil. Tværtimod er det her et forsøg på at udpine og underminere hele den almene sektor – og det, tror jeg vil vise sig at være en både meget dyrere og meget dårligere løsning end det, som regeringen forestiller sig.”

Skriv under mod ghettoudspillet