Fingrene er væk fra lejernes penge
I kølvandet på lanceringen af regeringens oprindelige udspil mod parallelsamfund ”Ét Danmark uden parallelsamfund” fik finansieringen af forslaget stor opmærksomhed.
Indsatserne mod parallelsamfund skulle nemlig finansieres med Landsbyggefondens midler. 12 mia. skulle bruges til at finansiere de særlige indsatser mod parallelsamfund. Landsbyggefonden fremadrettet og med bagudvirkede kraft skulle dække hele statens udgift ved nybyggeri af almene boliger.
Hele den almene boligsektor kom på barrikaderne. Og en gruppe almene beboere med forfatter Lars Olsen i spidsen startede underskriftindsamlingen ”Fingrene væk fra lejernes penge”. Det blev tydeligt for partierne uden for regeringen at den fremlagte finansieringsmodel ikke var fornuftig og i stedet endte det med, at planerne om at lade Landsbyggefonden dække statens udgifter til nybyggeri blev taget helt af bordet. Og de 12 mia blev til 10 mia, hvoraf fem mia er øremærket til renoveringer og tre mia er øremærket til boligsociale indsatser, huslejenedsættelser og infrastruktur.
Den øvrige renoveringsramme skal genforhandles ved de kommende boligforhandlinger, som sædvanligt. Alt i alt en god finansieringsaftale, der ikke betyder store ændringer i Landsbyggefondens praksis. Det betyder også, at de renoveringer i BO-VEST, der stod i fare for at blive udsat, ikke længere er i fare.
Bredt flertal bag aftalerne
Til gengæld er der andre ændringer på vej i de udsatte boligområder. Regeringen er blevet enige med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og for de flest delaftalers vedkommende også SF, om fem aftale, der tilsammen indeholder en række initiativer, der skal modvirke parallelsamfund.
Målet er at der i 2030 ikke længere findes boligområder, der kan karakteriseres som ghetto-områder.
Nye ghettokriterier
Aftalen indeholder bl.a. en opdatering af ghetto-kriterierne. De fem hidtidige kriterier fastholdes, men kriterierne vedr. uddannelse og kriminalitet justeres: Uddannelsesdata renses for alle selvrapporterede og skønnede data, så der kun medregnes uddannelser, som er taget eller godkendt i Danmark.
Samtidig ændres kriterieværdien fra 50 pct. til 60 pct. Derudover gøres kriteriet for andelen af dømte dynamisk og fastsættes til tre gange landsgennemsnittet. Samtidig inddeles listen i tre niveauer i udsathed: En liste over udsatte boligområder, en liste over ghettoer og en liste over hårde ghettoer.
De ændrede kriterier betyder, at Askerød er på listen over udsatte boligområder, mens Mjølnerparken karakteriseres som en hård ghetto.
Afvikling af almene familieboliger i hårde ghettoer
Hvis et boligområde er karakteriseret som hård ghetto, skal boligorganisationen inden seks måneder indsende en plan til boligministeriet for hvordan de vil nedbringe antallet af almene familieboliger i området til 40% inden 2030.
Planen skal godkendes af boligministeren og der kan kun tildeles støtte fra Landsbyggefonden, hvis der foreligger en godkendt plan. Desuden kan Folketinget beslutte en komplet afvikling af hårde ghettoer, hvis det vurderes at områdets problemer ikke kan løses inden for en overskuelig tidshorisont.
Salg af almene boliger
Aftalen åbner desuden mulighed for genhusning ved salg af almene boliger. Samtidig ændres reglerne for brug for af provenuet ved et salg, så pengene også kan bruges til forbedringer og huslejenedsættelser i andre af boligorganisationens boligområder.
Desuden får kommunerne frem til 2025 får mulighed for at frafalde kravet om en tillægskøbesum ved salg af boliger i de udsatte boligområder.
Mere håndfast styring af beboersammensætningen
For at sikre en mere håndfast styring af boligområdernes beboersammensætning, indføres et stop kommunal anvisning til udsatte boligområder for ydelsesmodtagere, der i de seneste seks måneder har modtaget integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, førtidspension, arbejdsløshedsdagpenge eller sygedagpenge.
Desuden er lavet en aftale om, at almene boligorganisationer ikke må udleje boliger i de hårdeste ghettoområder til ydelsesmodtagere - heller ikke selv om de står øverst på ventelisten til en ledig bolig i området.
Der indføres obligatorisk fleksibel udlejning i udsatte boligområder efter kriterier vedrørende beskæftigelse eller uddannelse.
Kriminelle skal kunne nægtes at bosætte sig i et udsat boligområde af boligorganisationen
Beboere, der får en ubetinget fængselsstraf for utryghedsskabende kriminalitet begået i og inden for 1 km fra den ejendom, hvor de bor, skal hurtigere og mere effektivt kunne udsættes af deres bolig ved en umiddelbar fogedforretning.
Obligatoriske læringstilbud til 1-årige
Børn fra udsatte boligområder, som ikke er indskrevet i et dagtilbud som 1-årige, skal have et obligatorisk læringstilbud på 25 timer om ugen.
Med læringstilbuddet får børnene målrettede forløb, som skal hjælpe deres danske sprog og generelle udvikling på rette vej, ligesom børnene gennem leg og aktiviteter bliver introduceret til de danske traditioner, højtider, normer og værdier, vi lever efter her i landet.
Begge forældre er forpligtede til at deltage i samarbejdet omkring barnet i læringstilbuddet. Hvis forældrene ikke indskriver deres barn i det obligatoriske læringstilbud eller barnet ikke benytter det tilstrækkeligt og forældrene ikke deltager i planlagte aktiviteter, skal kommunen træffe afgørelse om standsning af børneydelsen.
Det pædagogiske indhold i tilbuddet er gratis for forældrene. Forældrene skal dog selv sørge for de praktiske forhold, herunder medbringe eller betale særskilt for bleer og frokost.
Forældre, der selv ønsker at varetage indsatsen, har mulighed for dette, så længe den står mål med indsatsen i det obligatoriske læringstilbud. Kommunerne skal holde tilsyn med forældrenes indsats.
Der skal således være helt tydelige forventninger til forældrene og deres rolle. Der udvikles et program for forløbene til at støtte kommunernes arbejde.
Programmet består bl.a. af vejledende og inspirerende materialer med forslag til forløb og aktiviteter, kompetenceløft af personalet, vejledning fra praksiskonsulenter og ekstra timer til personale.
Bedre fordeling i daginstitutionerne
Der må fremadrettet højst må nyoptages 30 pct. børn fra udsatte boligområder i hver daginstitution. Det vil gælde både kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner samt privatinstitutioner.
Kommuner, hvor 0-5 årige børn bosat i udsatte boligområder udgør over 20 pct. af alle 0-5-årige børn i kommunen, får mulighed for at hæve loftet for nyoptag til 35 pct.
Hvis kommunerne som led i opfyldelsen af pasningsgarantien ønsker at tilbyde de børn, som ikke har bopæl i udsatte boligområder, en plads i et dagtilbud i et udsat boligområde, så skal kommunerne også tilbyde en plads uden for et udsat boligområde.
Det er den enkelte familie, der beslutter, hvilken af de tilbudte pladser, de vil tage imod.
Sprogprøver i 0. klasse
Der indføres sprogprøver i 0. klasse på grundskoler med mere end 30 pct. børn, der bor i et boligområde, der har været på infrastrukturlisten mindst én gang inden for de seneste 3 år.
Alle elever i 0. klasse på de pågældende skoler vil blive omfattet af kravet om sprogprøve.
Sprogprøverne skal afdække barnets sproglige kompetencer i bred forstand, dvs. både ordforråd og sprogforståelse mv. Niveauet for afprøvningen vil svare til det, som eleven skal have for at kunne følge undervisningen i 1. klasse med fagligt udbytte og uden væsentlige sprogstimuleringsbehov.
Det forudsættes, at gennemførelsen af prøver sker i et trygt miljø for eleven og gennemføres af pædagogiske medarbejdere og afvikles i en velkendt kontekst, som har lighed med de øvrige dagligdags- og undervisningssituationer.
Eleven kan ikke påbegynde 1. klasse, hvis det vurderes at eleven har et utilstrækkeligt sprog. I helt særlige tilfælde kan skolelederen for de elever, som ligger på grænsen til et positivt resultat, beslutte, at eleven kan påbegynde 1. klasse.
Påbegyndelse af 1. klasse kan kun udskydes én gang for det enkelte barn.