
”Da jeg mødte ind første dag, blev alle medarbejdere sendt hjem”
Det seneste år har Sara Merete Rasmussen arbejdet i BO-VEST som kontorelev. I løbet af dette år har Sara været i tre afdelinger, hvor hun har prøvet kræfter med tre forskellige områder i en almen boligorganisation, og så har hun oplevet konsekvenserne af corona, der betød hjemmearbejde i hendes første måneder som kontorelev.