Danmark lukket ned
Fredag 13. marts annoncerede Statsminister Mette Frederiksen på et pressemøde, at alle skoler og daginstitutioner lukker og offentligt ansatte, der kunne, skulle være hjemme i 14 dage. Senere kom også et brev fra Boligministeren, der opfordrede til at alle møde i beboerdemokratiet aflyses de kommende to uger.

Forsinkelser er sandsynligt
Som situationen er nu, er det stadig muligt, at arbejde videre på byggepladserne på Bo-Vitas to igangværende nybyggerier Lersø Park Alle og High Five. Det private arbejdsmarked er ikke omfattet af hjemsendelsen og lukning, men regeringen opfordrer alle private arbejdsgivere til at flest muligt arbejder hjemmefra.
Der betyder, at der meget hurtigt kan ske ændringer, der betyder, at bemandingen ikke kan fastholdes på byggepladserne. Det betyder også at leveringen af materialer kan blive forsinket eller stoppet, og det er derfor ikke sikkert, at tidsplanen kan holdes, selvom man forsøger at fortsætte efter planerne.