Undersøgelsen skal give organisationsbestyrelser og ledelse et praj om, hvor der skal sættes ind, hvis vi skal forbedre serviceoplevelsen og kvaliteten af vores ydelser til beboerdemokratiet.

Ambitiøse servicemål

Ved tilfredshedsundersøgelsen i 2016 var 64 pct. af beboerdemokraterne tilfredse med servicen fra administrationen, mens 83 pct. af beboerdemokraterne var tilfredse med servicen fra ejendomskontoret.

I forbindelse med BO-VESTs nye strategi fra maj 2019 er det ambitionen, at 90 pct. af afdelingsbestyrelsesmedlemmerne skal opleve, at de får god service fra både administrationen og ejendomskontoret. Den kommende undersøgelse vil dermed vise, hvor godt vi er på vej mod det mål.

 

Svar, når det passer dig

Du modtager et elektronisk spørgeskema på din mail via surveymonkey, som du kan udfylde, når det passer dig. Det er både anonymt og frivilligt at deltage. Der vil blive trukket lod blandt deltagerne om et gavekort a 1000 kr. til Gavekort.dk.

Vi håber, at I har lyst til at deltage!