Tidligere skulle beboere modtage en tyk bunke papirer med posten, når de fik tilbudt en bolig. En fysisk lejekontrakt fylder nemlig mange sider med paragraffer og bilag, der skulle printes og frankeres.

Denne sommer er BO-VEST gået over til digitale lejekontrakter. De bliver sendt på e-mail, og det har gjort processen og kontakten mellem kommende beboere og administrationen meget lettere. 

Det beskriver sagsbehandler i BO-VEST Pernille Bjørn Hansen i videoen. 

"Vi kan have en underskrevet lejekontrakt på få minutter," siger Pernille Bjørn Hansen.

Tidligere tog processen 14 dage, fordi brevet skulle sendes til beboeren, så underskrives den og sendes tilbage eller afleveres fysisk. Det er sparet væk nu.

"Beboeren (red.) behøver ikke at bruge tid på at komme herind og aflevere den, men bruger bare sit NemID," siger hun.

En lejekontrakt sendt med posten koster minimum 32 kr., så de penge sparer både BO-VEST og beboerne.

Hør mere om de digitale lejekontrakter i videoen ovenfor.