Et nyt fællesskab er flyttet ind i det gamle kloster

»Selvom man er fyldt 65 er man ikke et oldtidspunkt, »siger beboer og bestyrelsesmedlem i det nye seniorbofællesskab i det gamle Skt. Joseph Kloster på Strandvejen Susanne Marie Salskov, til Østerbro Avis, som kiggede forbi klosteret til indvielsen af seniorbofællesskabet.

Det lyse fællesrum summede af glæde ved indvielsen. De nye beboere var tydeligt glade for deres nye hjem, og forventningen til livet som en del af det nye fællesskab, var ikke til at tage fejl af.

Nye rammer til et nyt fællesskab 

Den ikoniske bygning har været igennem en større forandring for at gøre plads til det nye seniorbofællesskab.

Og det er ikke kun håndværkerne der har haft travlt med at få de fysiske rammer klar til de nye beboere. Også den sociale sammenhængskræft er der blevet lagt mange kræfter i at bygge rigtigt.

En styregruppe har brugt mange timer på – over mange kopper kaffe – at formulere det fælles værdigrundlag, læse ansøgninger og holdt samtaler med mulige beboere.

For det var ikke kun arkitekten, der havde fået en særlig opgave med at omdanne den gamle bygning med respekt. Det har også været en særlig opgave, at ligge grundstenene til et nyt fællesskab, der både passer til klosterets historie og gør plads til nye beboere.

Et nyt fællesskab har fundet ro i den gamle bygning

Stemningen var høj til indvielsen. Der blev skålet og talt, og glæden ved det nye fyldte rummet – og talerne. På trods af lidt logistiske problemer med indflytningen, har roen og fællesskabet og stedets nye ånd allerede indfundet sig, konkluderer en af seniorbofællesskabets nye ’gamle’ beboere under talerne. 

Hun er en af de beboere, for hvem adressen Strandvejen 91 ikke er ny. Flere af beboerne i det nye seniorbofællesskab er nemlig de søstre, der også beboere klosteret inden Bo-Vita rykkede ind. 

Flere af de nye beboere har en kreativ åre. Billederne på væggene fælleslokalet, der dannede ramme om indvielsen, men til hverdag også rummer fællesspisninger og andre fælles arrangementer, er malet af en af beboerne.

En anden ny beboere er Finn Gjetting, der til lejligheden havde skrevet digtet ”fejl og mnagler”, om den første tid i det nye fællesskab:

Fjel og mnagler

Jeg kigger ud af vinduet, 
solen bag let skydække 
De gyldne efterårs-farver i rolig bevægelse,
fra badebroen i morges klar udsigt til Sveriges land
med lyse birkelunde og tyttebær i munde
Dorthe skriver referat fra et eller andet møde 
mens hun maler reol med den anden hånd
og jeg skifter CD’en ud med Ben Webster 
jeg befinder mig godt….
Linie 1A kører netop forbi på sin nye rute,
skjuler et øjeblik de lystigt lysende røde tryghedsskabende Fakta-skilte,
altid klar med en manglende bakke æg til omeletten
solsorten plasker i fuglebadet og 
skæver op til mig
her ku’ vi leve alene os to i tryghed og ro 
og bo og ældes med det fælles skab i hjørnet 
rummende glas og en flaske rød Ålborg -
som i Slagelse dengang -
at bo med fælles skab – hurra -
som Josef og Maria i sin tid -
deres tosomheds-seniorbofællesskab på deres gamle dage
med et par vellagrede flasker vand, forvandlet til vin i skabet….
100 point i Robert Parkers vinvurdering….

Jeg løfter hovedet og ser den store røde bygning
Gymnastik-Rita har vinduet åbent mens hun træner detaljerne i sit nye program, 
Kunst-Lise ryster sine ældre lærreder for indflytningsstøv ud af sit vindue
og søster Hildegard på 2. sal kigger med et smil ned på pladsen >
der netop krydses af en enkelt person, 
så tydeligt på vej til fællesbadet
SeniorBo-fællesbadet Sct. Josef…..
For det er jo det vi er - 
Vi bader os i fællesskabets varme
tager os en dukkert i
fællesmødets hede, men gode debat om
bookingregler, strengere end dem på travbanen,
bader os i fællesspisningernes luksus – 
åh , i aften ingen madlavning og opvask
men god snak og samdeling af indvundne erfaringer
”Hvor længe skulle du vente på det varme vand i dag, tre eller fire minutter,
… feeemmm!!!!???
engelsk er blevet vort andet fællessprog -
”egentlig har jeg ingen problemer, you see”
”you see, jeg går mig en rask tur, you see,
Og når jeg kommer hjem ser jeg sort skærm, you see,
En fantastisk udsendelse i går, you see,
så beroligende, jeg sover så godt bagefter, yousee…
Der er altid en særgruppe for enhver passion
Indretning, udsmykning, nørkling, have, kaffe, jazz, gymnastik
Året bevæger sig fremad, fra sensommer til vinterens åndepust i nakken 
og snart går julepynterne i gang - HOHOOOOO!
Meget har vi været igennem for at nå frem til festen i dag
alt sammen en del af den fortsatte overgangsrite med mange prøvelser -
fra vore hotelværelser stirrede vi hjemløse ned på Frederiksberg Alle,
heldigvis naboer til Frelsens Hær, hvis alt skulle gå galt,
hvis hverken Trygheds-Søren, Trøste-Torben eller Undskyld-Eskild ikke havde tid 
til at tage telefonen i Bovitas døgnbemandede sikringsrum
og vi gik igennem den store prøvelse af vort udfyldte skema om fejl og mangler -
fjel og mnagler -
og vi forstod så småt at en fjel ikke var en mnagel og omvendt 
skønt svært at skelne for amatører:
er et bræt med en mindre vandskade en fejl eller en mangel?
og Mikkas taler med sig selv
”dette er ikke en fjel, jeg vil kalde det en mangel, som kunne ligne en fjel”,
og når Ulla siger om det manglende varmeapparat i sit badeværelse:
”jeg mener det både er en fejl og en mangel!”
og Mikkas tålmodigt siger
”det er hverken en fjel eller en mnagel,
varmeapparatet hverken mnagler eller fjeler -
Det var planlagt”
så er Ulla lettere forvirret og glemmer en aftale - og går i Jazzcup.
Undtagelsesvis blev Mikkas forvirret, når vi udbrød:
”der er en fejl, men vi ønsker os en mangel !!
Som fra Svinedrengens gryde kan vi lugte alt hvad man spiser i hele bygningen!
Det er en fejl, og vi mangler den gerne!!”
Der blev rejst et gyngestativ så smukt -
En udvidelse af legepladsen på øverste etage i Præsteboligen med
”Den Store Vippe”…
Når Olga og Jan fra deres lejlighed råber til Susan i sin: ”er du klar, Susan?”, 
hopper de på én gang - og Susan rammer næsten loftet.
Sjovest er det for Olga og Jan, når de ikke advarer først….
Nu skal vippen fjernes til stor sorg for Olga, Jan og Susan og
for underboerne, der skal lægge loft til…

Sorrig og glæde de vandre til hobe….
Alarmen lyder, men ingen brand
Elevatoren taler sig op, når den virker……
Søstre ta´r trappen som var de en mand

Men hold da helt kæft, så glade vi er for at bo her!
Vi hopper fra glædestue til glædestue og
ta’r de små vådsokker, når det kikser, med stiv overlæbe,
vi kender knapt nok alle endnu, for vi render ikke ind i hinanden hver dag,
men følelsen af, at vi hører sammen, vokser med
hvert lille hej og - hvordan går det med det vi talte om forleden -
vi begynder at opleve sammen og dele glæden ved det

Vi mangler i dag nogle som vi troede skulle blive en del af bofællesskabet
fordi de gjorde en kæmpe indsats for os i styringsgruppen -
men det er ingen fejl, for de valgte selv ud fra deres gode grunde.
Jeg vil gerne fremhæve Kjeld, der gjorde alt det i overgangsfasen,
som Trygheds-Søren, Trøste-Torben og Undskyld-Eskild overtog i Bovitas sikringsrum.
Nu kunne det lyde, som om vi er en flok brokkehoveder, der hænger sig i småtterier,
men vi er faktisk meget taknemmelige for
at Bovita skabte rammen og muligheden for at
Seniorbofællesskabet Sct. Joseph så dagens lys 
og ikke er gået i sort, trods mange problemer.
Tak til Per og Mikkas, som har kæmpet bravt for at indflytningsdatoen kunne holde

Ingen bjergtop nås uden en bestigning
Vi har ikke nået toppen endnu,
mange små forbjerge har vi besteget
- f. eks. papbjerget ved cykelskuret -
spørgsmålet er, om der er en slut-top – og ikke kun lutter
stadigt højere forbjerge –
lad os bestige dem sammen i fællesskab.

/Finn Gjetting, november 2019

Flere nye beboere på vej

Der er 29 lejligheder i seniorbofællesskabet Sankt Joseph. Og til januar flytter der endnu flere beboere ind på matriklen, når Plejecenteret Sankt Joseph åbner ved siden af klosterbygningen. Plejecenteret drives af Københavns Kommune og får plads til 92 beboere. 

Plejecenteret og seniorbofællesskabet deler de udendørs fælles faciliteter og den gamle kirke.