Studentermedhjælper til kommunikationsopgaver til BO-VEST – Greve Nord Projektet
Har du sans for de gode historier, og kan du navigere på forskellige kommunikationsplatforme? Så er det dig vi står og mangler. Vi har brug for en studentermedhjælper til kommunikationsopgaver, der kan fortælle de positive historier om vores projekt, og den udvikling vi skaber i Greve Nord. Du skal samtidig kunne motivere beboere til at deltage i vores aktiviteter og have forståelse for, hvordan man kommunikerer til denne målgruppe. 

Velkommen til BO-VEST
Vi er en boligsocial helhedsplan, der holder til i Greve Nord (Hundige) og er ansat af den almene boligadministration BO-VEST. Vi går meget op i at have et godt arbejdsfællesskab og skabe konkrete forandringer hos beboere og i boligområdet. Vi arbejder med social og grøn bæredygtighed. 

Du brænder for kommunikation
Vi har behov for en studentermedhjælper, der kan arbejde 15 timer om ugen, med respekt for eksamensperioder m.v. Er du den rette og synes det er for mange timer, kan vi tale om det. 

Dine opgaver vil være: 
-Formidle de gode historier fra området i blandt andet (elektroniske) nyhedsbreve og pressemeddelelser 
-Vedligeholde og udvikle vores hjemmeside 
-Lave små film f.eks. vokspops som vi kan lægger på sociale medier eller bruge i dialogen med samarbejdspartnere. Så du skal kunne forstå dette medie og være i stand til redigere og formidle det. Hvis du ikke har prøvet det før, så er det sikkert noget du hurtigt kan lære
-Udarbejde grafisk materiale og flotte præsentationer
-Samarbejde med forskellige kommunikationsafdelinger, redaktioner og beboerblade

Du udviser stort selvstændigt ansvar
Du skal gå professionelt til kommunikationsopgaven, kan tage initiativ og arbejde selvstændigt. Derudover skal du:
-Trives i et omskifteligt miljø og bidrager til et godt fællesskab på arbejdspladsen 
-Har et godt kendskab til sociale medier
-Hvis du kan håndtere kvantitative data, vil det være en fordel 
-Hvis du kan bidrage med tilrettelæggelse af samskabende processer mellem kommune, boligorganisationer og borger, er det også en fordel

Lyder det som noget for dig?
Vi tilbyder dig et spændende job med masser af udvikling og boost til CV’et. God sparring og et godt fællesskab, hvor der både er plads til faglige drøftelser og store grin, samt mulighed for at præge kommunikationsindsatsen. 
Stillingen er på 15 timer om ugen og er tidsbegrænset til den 31. august 2029 med mulighed for forlængelse. Løn- og ansættelsesvilkår efter relevant overenskomst.
Du kommer til at indgå i Greve Nord Projektets team af dygtige og engagerede medarbejdere. Arbejdsmiljøet er uhøjtideligt og arbejdstiden fleksibel. 


Du kan læse mere om Greve Nord projektet på www.grevenord.dk 

Kontakt og ansøgning

Vil du høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Souschef Josephine Jensen på tlf. 60 35 46 68.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV, eksamensbevis, anbefalinger og øvrige relevante dokumenter via linket nederst på siden. Ansøgningsfristen er lørdag den 28.02.2026.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og vi indkalder løbende til ansættelsessamtaler. Du vil derfor have et fortrin hvis du sender ansøgningen inden at fristen udløber. 

Alle uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen. 

I ansættelsesprocessen indhenter vi egne oplyste referencer fx fra tidligere arbejdsgivere, samarbejdspartnere o.l.

Behandling af persondata
Du kan læse om behandlingen af dine personoplysninger på vores hjemmeside bo-vest.dk under persondatapolitik/behandling af personoplysninger ved rekruttering og ansættelse.

BO-VEST er en almen boligadministrationsorganisation, der omfatter Vridsløselille Andelsbolig-forening, Albertslund Boligselskab, Tranemosegård og Bo-Vita. Vi er et stærkt fællesskab i Hovedstadsområdet med over 16.000 boliger i Albertslund, Brøndby, Greve, Ishøj, København og Ringsted. BO-VEST administrerer også Antenneforeningen af 1986, der sikrer billigt og stabilt TV, internet og telefoni til foreningens 20.000 medlemmer.


Søg jobbet