Opsøgende medarbejder til Tranemosegård, Brøndby
Den tryghedsfremmende indsats i Brøndby Nord søger en medarbejder til den opsøgende indsats, der skal medvirke til at skabe gode rammer og tryghed i Brøndby Nord. Det indebærer blandt andet at lave tryghedsbesøg samt at lave aktiviteter hvor der kan være uønskede samlingssteder.

Om stillingen
Stillingen oprettes som led i den boligsociale helhedsplan i Brøndby Strand og er en del af Brøndby Projektet.

Et vigtigt fokus i den opsøgende indsats bliver vores beboere med psykiske sygdomme eller utryghedsskabende adfærd.

Der arbejdes på at skabe en dialog med beboerne og i nogle tilfælde deres familie.

Arbejdet vil indeholde:

•Tryghedsskabende vandringer i området på forskellige tidspunkter i døgnet
•Opsøgende indsats i relation til unge i det offentlige rum, når vi får henvendelser fra beboere, ejendomskontorer mv. i forhold til uhensigtsmæssig eller kriminel adfærd
•Samarbejder med medarbejdere fra Brøndby kommune blandt andet ungdomsklubber og Ungeindsatsen, Københavns Vestegnens politi omkring unge og udsatte beboere
•Det boligsociale projekt arbejder opsøgende med forskellige grupper af beboere. Der arbejdes blandt andet med hjemmebesøg og derudover afvikling af kurser for andre medarbejdere, som er i daglig kontakt med beboerne
•Afvikling af aktiviteter i lokalområdet
•Struktureret samarbejde med Brøndby kommune om psykisk syge / sårbare, misbrugere mv.
•Social indsats overfor dem der mangler beskæftigelse
•Deltagelse omkring strategiske sundhedseftersyn og systematisk socialindsats
•Understøttelse af de lokale afdelingsbestyrelser og driften i forhold til husordensager og konflikthåndtering på tværs af relevante aktører og beboere

Vi søger en person, der:
•Har relevant uddannelse som pædagog eller lignende
•Har kendskab til og erfaring med sociale problemstillinger og psykiatrien
•Har et ønske om at arbejde bolignært og med opsøgende arbejde
•Har forståelse for de forskellige roller som hhv. kommune, politi og boligselskaber har i arbejdet
•Kan tale med mange forskellige typer af mennesker og navigerer i forskellige kulturelle nuancer
•Kan arbejde både selvstændigt og som del af et team
•Kan planlægge og gennemføre aktiviteter
•Det vil være en fordel at have kendskab til den almene sektor og beboerdemokrati
•Gerne har erfaring med konflikthåndtering og mægling

Ansættelsesforhold
Stillingen har en ugentlig arbejdstid på 37 timer inkl. frokost. Arbejde uden for almindelig arbejdstid vil forekomme.
Der er tale om en tidsbegrænset ansættelse frem til den 31. december 2027 med mulighed for forlængelse afhængig af problemfeltets udvikling. 

Løn- og ansættelsesvilkår mellem relevant overenskomst og Dansk Erhverv Arbejdsgiver for medlemmer af BL – Danmarks Almene Boliger samt lokalaftale.

Kontakt
Vil du høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte sekretariatsleder Bo Mouritzen på tlf. 60 35 46 62 eller mail bbm@bo-vest.dk.

Ansøgning
Vi ser frem til at modtage din ansøgning vedlagt CV og øvrige relevante dokumenter via linket nederst på siden. Ansøgningsfristen er onsdag den 17. december 2025. Tiltrædelse snarest muligt.

Alle uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Vi indhenter egne oplyste referencer fx fra tidligere arbejdsgivere, samarbejdspartnere o.l.

Behandling af persondata
Du kan læse om behandlingen af dine personoplysninger på vores hjemmeside tranemosegaard.dk.

Boligselskabet Tranemosegård, beliggende i Brøndby Kommune, råder over 3.200 boliger, der tilsammen huser over 6.000 beboere. Selskabet blev stiftet i 1951 og har siden opført en mangfoldighed af boligtyper, herunder både murstensbyggerier og højhuse, opført i perioden 1951-1974. Tranemosegård lægger stor vægt på beboerdemokrati og inddragelse, hvilket giver beboerne mulighed for at deltage aktivt i beslutningsprocesser og frivillige aktiviteter i de syv boligafdelinger.

Brøndby Projektet er et boligsocialt partnerskabsprojekt mellem Brøndby Kommune, boligorganisationerne AAB, Brøndby Boligselskab, Brøndby Almene Boligselskab, Lejerbo Brøndby, Postfunktionærernes Andelsboligforening og Tranemosegård - i alt 9 forskellige lokale boligafdelinger. Partnerskabet har eksisteret siden 1995 og dækker i alt ca. 4.000 husstande og ca. 10.000 beboere. 

Søg jobbet