Byggeprojektleder til fremtidens almene boliger, Bo-Vita
Vi søger en byggeprojektleder til en række spændende projekter – fra store helhedsplaner og visionære nybyggerier til omhyggelige renoveringer af vores eksisterende boliger. I tæt samarbejde med dine kollegaer i hele administrationen samt eksterne rådgivere, skal du være med til at lede en stor opgaveportefølje.


Bo-Vita arbejder ud fra vores bygherrestrategi, hvor vi bygger hjem for alle med en arkitektur og kvalitet, som holder i fremtiden og virker i hverdagen.


Dine opgaver 
Du skal agere på vegne af Bo-Vita og være koordinator mellem de tilknyttede rådgivende arkitekter, ingeniører, entreprenører, offentlige myndigheder og de beboerdemokratisk valgte bestyrelser. Dine primære opgaver vil være:

•Projektledelse af spændende helhedsplaner i København.
•Projektledelse af nybyggerier over hele Sjælland.
•Projektledelse af store og små renoveringsopgaver og energirenoveringer.
•Varetagelse af byggeprocessernes juridiske forhold, herunder udvælgelse af rådgivere og øvrige samarbejdspartnere.
•At varetage tids- og budgetansvar samt risikovurdering i tæt samarbejde med økonomiafdelingen.
•Planlægning og gennemførelse af diverse møder med beboere, bestyrelser, offentlige myndigheder, rådgivere og entreprenører.
•Rådgivning af byggeudvalg og organisationsbestyrelse.
•Dialog med myndigheder og andre relevante aktører.

Din profil
Vi forestiller os at du:


•Har en byggeteknisk baggrund som fx arkitekt, bygningskonstruktør eller ingeniør.
•Har erfaring med projektledelse inden for byggeri.
•Er god til at samarbejde og formidle budskaber til alle interessenter i byggeprocessen.
•Er selvstændig, god til at samarbejde, struktureret og engageret.

Hos os får du
•Gode udviklingsmuligheder, fleksibilitet i jobbet samt fagligt dygtige kollegaer at sparre med i et miljø, der fremmer selvstændighed.
•En attraktiv lønpakke inkl. pension og sundhedsforsikring.

Det praktiske
Den ugentlige arbejdstid er på 37 timer inklusiv betalt frokostpause på vores kontor i Glostrup, Stationsparken 37. Der vil være møder uden for arbejdstid.


Ansøgning
Send din ansøgning senest mandag den 6. oktober 2025. Samtaler afholdes løbende og tiltrædelse er snarest muligt. Alle uanset alder, køn, religion og etnisk baggrund mv. opfordres til at søge stillingen.


I ansættelsesprocessen indhenter vi egne oplyste referencer fx fra tidligere arbejdsgivere, samarbejdspartnere o.l. 


Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte byggechef Jeannet Lass-Meyer på telefon 25 22 35 46.


Behandling af persondata
Du kan læse om behandlingen af dine personoplysninger på vores hjemmeside bo-vita.dk.


Bo-Vita er en almen boligorganisation, der blev stiftet i 1951. Vi udlejer 5.800 almene boliger fordelt på 60 boligafdelinger, der ligger i København, Brønshøj, Valby, Vanløse, Hellerup og Ringsted. Vi tilbyder familie-, ungdoms- og ældreboliger, seniorbofællesskaber og medejerboliger. Vores boligorganisation drives i et samarbejde med BO-VEST omkring udlejning, HR og økonomi. Læs mere på bo-vita.dk.



Søg jobbet