Kok/cater til beboercaféen i T13-HUSET – dit beboerhus
Kan du lide at lave mad, også til mange? Trives du med servicering af beboere og har du pædagogisk forståelse og lyst til at arbejde med mennesker? Hvis ja, så er du måske cafélederens nye wingman og vores kommende kok/cater.
Velkommen til Boligselskabet Tranemosegård
Din nye arbejdsplads bliver i T13-Huset – dit beboerhus, som er et aktivitetshus for vores beboere. T13-Huset er beliggende i Silergården (T13) som er Brøndby Strands største boligafdeling med ca. 1000 lejemål.
I dagligdagen vil du være en del af cafélederens team, der foruden dig består af to deltidsmedarbejdere. Under cafélederens fravær vil du være fungerende leder for de to deltidsmedarbejdere.
Der vil være en del samarbejde med afdelingens aktivitetskoordinator, som står for afdelingens sociale arrangementer. Du vil referere til cafélederen.
Som afløser for cafélederen styrer og fordeler du opgaverne i køkkenet og beboercaféen i samarbejde med dine to kollegaer, hvor du vil være ansvarlig for:
•Den daglige administration, herunder være ansvarlig for budget, regnskab og indkøb.
•Udarbejdelse af vagtplaner.
•Sikre overholdelse af myndighedskrav.
•Planlæggelse og gennemførelse af beboerarrangementer i samarbejde med kollegaer, aktivitetsgruppen og afdelingens aktivitetskoordinator.
•Planlæggelse næste måneds menuer i samarbejde med kollegaerne.
Herudover vil din hverdag bestå af følgende:
•Madlavning.
•Servering og oprydning.
•Diverse ad-hoc opgaver.
•En arbejdsdag bestående af dag- og aftenvagter.
Du har et godt overblik og erfaring med madlavning
Vi lægger også vægt på, at du har:
•Hygiejnebevis.
•Relevant erfaring fra lignende stilling.
•Sans for æstetik ved servering.
•IT-kundskaber på brugerniveau.
•Kan omgås og samarbejde med mange forskellige typer personer.
•Kan tale og skrive dansk.
Hos os får du
•Godt kollegaskab.
•En alsidig hverdag.
•Løn efter kvalifikationer.
•Mulighed for faglig og personlig udvikling.
Det praktiske
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer ugentligt. Beboercaféen har åbent mandag til fredag fra kl. 9.00- kl. 20.00, samt én fredag om måneden fra kl. 09.00 – kl. 22.00. Der er tale om skiftende arbejdstider med både dag- og aftenvagter samt weekendvagter i forbindelse med afholdelse af forskellige beboerarrangementer.
Kontakt
Vil du høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte caféleder Kathja Karva på tlf. 60352863 mellem kl. 09:00 – 15:00.
Ansøgning
Send din ansøgning via linket med relevante bilag senest søndag den 21. september 2025. Vi afholder løbende samtaler, så send din ansøgning snarest muligt.
For at fremme mangfoldighed opfordrer Boligselskabet Tranemosegård alle, uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, til at søge ledige stillinger. Dette understøtter selskabets engagement i at skabe et inkluderende og repræsentativt miljø, der afspejler det omkringliggende samfunds diversitet.
I ansættelsesprocessen indhenter vi egne oplyste referencer fx fra tidligere arbejdsgivere, samarbejdspartnere o.l.
Behandling af persondata
Du kan læse om behandlingen af dine personoplysninger på vores hjemmeside tranemosegaard.dk.
Boligselskabet Tranemosegård, beliggende i Brøndby Kommune, råder over 3.200 boliger, der tilsammen huser over 6.000 beboere. Selskabet blev stiftet i 1951 og har siden opført en mangfoldighed af boligtyper, herunder både murstensbyggerier og højhuse, opført i perioden 1951-1974. Tranemosegård lægger stor vægt på be-boerdemokrati og inddragelse, hvilket giver beboerne mulighed for at deltage ak-tivt i beslutningsprocesser og frivillige aktiviteter i de syv boligafdelinger.