Caféleder til beboercaféen i T13-HUSET – dit beboerhus
Brænder du for at skabe fællesskab og gode oplevelser omkring mad? Kan du lide at lave mad til mange, og trives du med at være i kontakt med mennesker i alle aldre? Har du pædagogisk forståelse og flair for at lede et lille team? Så er det måske dig, vi søger som ny caféleder i T13-HUSET.

Velkommen til Boligselskabet Tranemosegård

Du bliver en del af T13-HUSET – et beboer- og aktivitetshus i boligafdelingen Silergården i Brøndby Strand, et stort og mangfoldigt boligområde med ca. 1.000 lejemål.

Om stillingen
Som caféleder får du det daglige ansvar for driften af vores beboercafé og ledelsen af et lille team bestående af en fuldtidsmedarbejder og to deltidsansatte. Da disse stillinger i øjeblikket er ledige, får du mulighed for at deltage i ansættelsesprocessen. Du samarbejder desuden tæt med afdelingens aktivitetskoordinator og refererer til ejendomslederen.

Dine opgaver som caféleder
Du får det overordnede ansvar for caféens drift og udvikling – både praktisk og pædagogisk – og du deltager aktivt i den daglige drift.

Dine primære opgaver bliver bl.a.:
•Drift og udvikling af caféen i samarbejde med teamet og kolleger
•Planlægning af månedens menuer
•Budget og regnskab, herunder indkøb
•Udarbejdelse af vagtplaner
•Overholdelse af hygiejne- og myndighedskrav
•Planlægning og afvikling af beboerarrangementer

Du deltager desuden i den daglige drift, herunder:
•Madlavning og forberedelse
•Servering og oprydning 
•Diverse ad hoc-opgaver

Vi forestiller os, at du…
•Har erfaring fra en lignende stilling
•Har hygiejnebevis
•Er god til at skabe struktur og bevare overblikket
•Har sans for æstetik og kvalitet i både mad og omgivelser
•Er en teamplayer, der trives i samspillet med mange forskellige mennesker
•Har grundlæggende IT-kundskaber
•Taler og skriver dansk

Vi tilbyder dig
•Et meningsfuldt job med plads til at sætte dit præg
•Gode kolleger og en uformel arbejdskultur
•En alsidig og udviklende hverdag
•Løn efter kvalifikationer
•Mulighed for både faglig og personlig udvikling

Det praktiske
Stillingen er på 37 timer om ugen. Caféen har åbent mandag til fredag kl. 9.00–20.00 samt én fredag om måneden til kl. 22.00. Der vil være skiftende arbejdstider og weekendvagter i forbindelse med arrangementer.

Vil du vide mere?
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ejendomsleder Helle Bjerre Reinholdt på tlf. 60 35 28 60.

Sådan søger du
Send din ansøgning via linket med relevante bilag senest søndag den 6. juli 2025. Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning snarest muligt. Alle uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Vi indhenter egne oplyste referencer fx fra tidligere arbejdsgivere, samarbejdspartnere o.l.  

Behandling af persondata
Du kan læse om behandlingen af dine personoplysninger på vores hjemmeside tranemosegaard.dk.

Boligselskabet Tranemosegård, beliggende i Brøndby Kommune, råder over 3.200 boliger, der tilsammen huser over 6.000 beboere. Selskabet blev stiftet i 1951 og har siden opført en mangfoldighed af boligtyper, herunder både murstensbyggerier og højhuse, opført i perioden 1951-1974. Tranemosegård lægger stor vægt på beboer-demokrati og inddragelse, hvilket giver beboerne mulighed for at deltage aktivt i beslutningsprocesser og frivillige aktiviteter i de syv boligafdelinger.
Søg jobbet