Fagleder til finansteam til BO-VEST 
Vil du stå i spidsen for koordinering og udvikling i BO-VEST’s finansteam? Har du solid erfaring med økonomiske processer og lyst til at tage fagligt ansvar? Kan du samarbejde og kommunikere med mange forskellige mennesker? Har du lyst til at arbejde i et humørfyldt, kompetent og forretningsorienteret team, der skaber fælles resultater? Og vil du være en del af projekt Fremtidens arbejdsplads, hvor vi arbejder med daglig fordybelsestid, fokus på kortere og mere effektive møder og fokus på mailkulturen mv. alle tiltag, som skal bidrage til, at vi arbejder for mere frihed med løn?

Velkommen til BO-VEST
Din nye arbejdsplads bliver i administrationen i Glostrup. Du bliver en del af finans, som er en del af økonomiafdelingen, som i dag består af 13 medarbejdere. Finansteamet består ud over dig af fire personer, men der vil også være et tæt samarbejde med regnskabsteamet da holdånden betyder meget. I det daglige er der fokus på udvikling af vores digitale arbejdsværktøjer og ibrugtagning af nye, som gør hverdagen nemmere.

Du håndterer finansopgaverne
Udover de primære opgaver skal du være med til at koordinere og identificere og implementere forbedringer i vores arbejdsgange og processer, herunder automatisering og effektivisering. Herudover vil dine primære opgaver omhandle:

•Koordinere opgaver i teamet og sikre, at deadlines overholdes
•Optimere og vedligeholde processer og arbejdsgange
•Drive digitaliseringsinitiativer og bidrage til udvikling og ibrugtagning af nye værktøjer
•Debitor- og kreditorstyring
•Huslejeopkrævning
•Daglig bogføring og afstemning af finans
•Diverse månedlige afstemninger og ad hoc-opgaver
•Bidrage til årsafslutningsproces
•Gerne erfaring med momsafregning og regelsæt.

Du håndterer stramme deadlines uden af miste overblikket
Vi tænker, at du har en kontoruddannelse med afsæt i økonomi og regnskab. Du har solid erfaring fra en finansfunktion med en bred forståelse for hele processen og gode IT-færdigheder.

Ud over at være en god holdkammerat, lægger vi vægt på, at du:

•Er analytisk og har flair for tal
•Er god til at planlægge, strukturere og effektuere opgaver
•Er en udpræget afslutter, der har fokus på opfølgning
•Har overblik og er omhyggelig med fokus på både detalje og helhed
•Har stor IT-forståelse.

Lyder det som noget for dig?

Vi tilbyder et spændende, alsidigt og selvstændigt job med attraktiv lønpakke. Arbejdstiden er 37 timer om ugen inkl. frokost. Løn- og ansættelsesvilkår er omfattet af Funktionæroverenskomsten mellem HK og Dansk Erhverv Arbejdsgiver for medlemmer BL – Danmarks Almene Boliger samt lokalaftale. Herudover tilbyder vi gode personaleforhold med bl.a. muligheder for faglig og personlig udvikling, kantineordning, sundhedsforsikring og personaleforening. Vi arbejder alle hjemme om fredagen, herudover har du mulighed for at arbejde hjemmefra yderligere en dag i ugen. 

Kontakt og ansøgning
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte økonomichef Rasmus Nielsen på telefon 60 35 26 97.

Send din ansøgning, CV og øvrige relevante dokumenter via linket nederst på siden. Ansøgningsfristen er onsdag den 18. juni 2025.  
Alle uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen. 

Behandling af persondata 
Du kan læse om behandlingen af dine personoplysninger på vores hjemmeside bo-vest.dk. 

BO-VEST er en almen boligadministrationsorganisation, der omfatter Vridsløselille Andelsboligforening, Albertslund Boligselskab, Tranemosegård og Bo-Vita. Vi er et stærkt fællesskab i Hovedstadsområdet med over 16.000 boliger i Albertslund, Brøndby, Greve, Ishøj, København samt i Ringsted. BO-VEST administrerer også Antenneforeningen af 1986, der sikrer billigt og stabilt TV, internet og telefoni til foreningens 20.000 medlemmer.
Søg jobbet