Genhusningskonsulent til Boligselskabet Tranemosegård
I Boligselskabet Tranemosegård arbejder vi med mennesker og for at sikre gode boliger til vores beboere. I løbet af de næste 5 år skal vi gennemføre helhedsplaner i tre af vores boligafdelinger, hvor over 2.000 husstande skal genhuses enten midlertidig eller permanent.


Vi har derfor brug for en person, der har erfaring med genhusning og som kan samarbejde og kommunikere med mange forskellige mennesker.


Har du lyst til at arbejde i et humørfyldt, kompetent arbejdsmiljø, der skaber fælles resultater? Hvis du kan svare ja til ovenstående, så er du måske vores nye kollega. 

Om stillingen
Som genhusningskonsulent vil du få en afvekslende hverdag med stor kontakt til beboere og kollegaer i hele organisationen. Ved gennemførelse af en større helhedsplan, skal beboerne genhuses enten midlertidigt eller permanent. Når en bolig - med en familie, unge som ældre - skal genhuses, skal der tages mange hensyn, både praktiske og sociale. Dette sker gennem tæt kontakt med beboerne og samarbejdspartnere. 

Dine hovedopgaver vil være:
•Rådgivning og beboerservicering både telefonisk og ved personlig henvendelse
•Koordinering af genhusninger
•Udarbejde varslinger og kontakt til flyttefirma
•Oprettelse og nedlæggelse af lejemål
•Kommunikation med rådgiver, projektleder og drift
•Deltage i byggemøder efter behov
•Deltage i etapemøder og afdelingsmøder efter behov

Din profil
Vi forestiller os, at du:
•Er respektfuld, rummelig og tolerant overfor vores mange forskellige beboere
•Er serviceminded og god til at kommunikere mundtligt som skriftligt
•Er struktureret, kan prioritere og arbejde selvstændig
•Har erfaring med sagsbehandling i relation til genhusning eller boligudlejning
•Er en stærk IT-bruger – kendskab til UNIK Bolig 4 eller EG Bolig vil være en fordel 

Det praktiske
Vi tilbyder dig et spændende og selvstændigt job med gode kollegaer. Den ugentlige arbejdstid er 37 timer inkl. betalt frokost. Vi arbejder hen imod en 4-dages arbejdsuge med fuld løn. Du skal være indstillet på at deltage i aftenmøder med beboere udenfor normal arbejdstid.
Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem HK og Dansk Erhverv Arbejdsgiver for medlemmer af BL – Danmarks almene samt lokalaftale. 

Kontakt 

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte administrationschef Tina Jepsen på telefon 22 60 53 16.

Ansøgning
Send din ansøgning via linket med relevante bilag senest mandag den 9. juni 2025. Alle uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen. 

Vi indhenter egne oplyste referencer fx fra tidligere arbejdsgivere, samarbejdspartnere o.l. 

Behandling af persondata
Du kan læse om behandlingen af dine personoplysninger på vores hjemmeside tranemosegaard.dk.

Boligselskabet Tranemosegård, beliggende i Brøndby Kommune, råder over 3.200 boliger, der tilsammen huser over 6.000 beboere. Selskabet blev stiftet i 1951 og har siden opført en mangfoldighed af boligtyper, herunder både murstensbyggerier og højhuse, opført i perioden 1951-1974. Tranemosegård lægger stor vægt på beboerdemokrati og inddragelse, hvilket giver beboerne mulighed for at deltage aktivt i beslutningsprocesser og frivillige aktiviteter i de syv boligafdelinger.

Søg jobbet