Teknisk driftskonsulent til driftsfællesskab i Brøndby
Har du erfaring med byggeteknisk ejendomsdrift og mennesker? Trives du med selvstændigt ansvar og samarbejde med kollegaer, frivillige og kan du skabe struktur og følge op? Så er du måske den tekniske driftskonsulent, vi søger til et driftsfællesskab med boligafdelingerne Tranevænget, Tranehaven og Moserne i Boligselskabet Tranemosegård.
Om stillingen
Som teknisk driftskonsulent er du en af driftslederens tætte samarbejdspartnere og får selvstændigt ansvar for en række nøgleopgaver. Du vil have særligt fokus på bygningsmassen samt opfølgning på drifts- og vedligeholdelsesopgaver. Du vil være en nøgleperson i at sikre den byggetekniske bygningsvedligeholdelse.
Du bliver en del af det lokale driftsteam, der består af en driftsleder, driftslederassistent samt kontor- og ejendomspersonale.
Vi tilbyder en spændende stilling med ansvar og stor grad af selvstændighed og gode muligheder for faglig udvikling og et arbejdsmiljø, hvor samarbejde og engagement vægtes højt.
Dine hovedopgaver vil være:
Som teknisk driftskonsulent vil du tage ansvaret for en række centrale områder inden for ejendomsdriften i driftsfællesskabet, der udgør godt 1.300 boliger. Du vil være dybt involveret i:
•Helhedsplan som repræsentant for driften
•Rekvirering af håndværkere ifm. underhåndsbud mv.
•Ejendommenes bygningsdrift og tekniske vedligeholdelse og deltage i projekter f.eks. parkeringsprojekt og gavlprojekt
•Kvalitetssikring og dokumentation
•Deltagelse i bestyrelsesmøder og afdelingsmøder
Din profil
Vi forestiller os, at du:
•Er målrettet, skaber respekt omkring din person og har en empatisk tilgang
•Er respektfuld, rummelig og tolerant overfor vores mange forskellige beboere
•Kvalitetsbevidst og fleksibel i opgaveudførelsen og du får opgaverne afsluttet
•Kan håndtere administrative opgaver
•God til at planlægge og strukturere arbejdet for dig selv og andre
•Er rutineret i Office-pakken
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men det er et krav, at du har en byggefaglig – og gerne teknisk baggrund samt er fortrolig med bygningsreglementer og relevante lovgivninger.
Det praktiske
Den ugentlige arbejdstid er i øjeblikket på 37 timer ekskl. frokost. Vi arbejder hen imod en 4 dages arbejdsuge med fuld løn. Løn- og ansættelsesvilkår er efter relevant overenskomst mellem Dansk Erhverv Arbejdsgiver for medlemmer af BL – Danmarks Almene Boliger samt lokalaftale.
Kontakt
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte driftsleder Torben Bladt på telefon 60 35 28 77.
Ansøgning
Send din ansøgning via linket med relevante bilag senest søndag den 15. juni 2025. Vi afholder løbende samtaler, så send din ansøgning snarest muligt. Alle uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Vi indhenter egne oplyste referencer fx fra tidligere arbejdsgivere, samarbejdspartnere o.l.
Behandling af persondata
Du kan læse om behandlingen af dine personoplysninger på vores hjemmeside tranemosegaard.dk.
Boligselskabet Tranemosegård, beliggende i Brøndby Kommune, råder over 3.200 boliger, der tilsammen huser over 6.000 beboere. Selskabet blev stiftet i 1951 og har siden opført en mangfoldighed af boligtyper, herunder både murstensbyggerier og højhuse, opført i perioden 1951-1974. Tranemosegård lægger stor vægt på beboerdemokrati og inddragelse, hvilket giver beboerne mulighed for at deltage aktivt i beslutningsprocesser og frivillige aktiviteter i de syv boligafdelinger.