I Greve Nord bruger en gruppe frivillige beboere et par eftermiddage om ugen på at undervise deres naboer fra det store udland i det danske sprog.
Undervisningen foregår lokalt i både den nærliggende sprogskole og i nogle af aktivitetshusene, der ligger helhedsplanens boligområder. At det er lokalt betyder, at der kommer flere beboere, fordi det er et sted, de kender og føler sig trygge ved at komme.
Danskundervisningen fungerer som supplement til den undervisning, de nyankomne borgere modtager i kommunalt regi og på sprogskolerne.
Indsatsen har eksisteret siden 2012, og de frivillige undervisere gætter på, at der har været mellem 100 og 150 forskellige borgere i løbet af de fire år.