Boligsocialt arbejde i en corona-tid

Siden 11. marts har de boligsociale medarbejdere i BO-VEST arbejdet hjemmefra, og de boligsociale aktiviteter har været sat på pause. Den 8. juni vender de tilbage til skrivebordene i sekretariaterne. Kontakten til beboerne kommer stadig til at foregå over telefonen, og aktiviteterne udenfor. Og netop telefonen har vist sig som et godt arbejdsredskab under nedlukningen.

Telefonen er et vigtigt redskab
I Albertslund Boligsociale Center kom nedlukningen lige midt i den årlige naboskabsundersøgelse. Medarbejderne var på vej rundt fra dør til dør med skemaer til beboerne. Det blev der sat en brat stopper for:

”Det hurtigt stod os klart, at det var uforsvarligt at fortsætte med at gå rundt og ringe på dørene for at uddele skemaer og fortælle alle beboere, hvad det gik ud på,” fortæller Mai Green Petersen, der er sekretariatsleder i Albertslund Boligsociale Center. 

I stedet blev der oprettet et ”callcenter”, og beboerne blev ringet op. I det hele taget har telefonen været et vigtigt redskab i corona-tiden.

I Greve Nord fordelte de boligsociale medarbejdere de beboere imellem sig, der normalt har meget kontakt med sekretariatet, for at sikre at de ikke pludselig blev ladt alene: ”Vi gennemgik de beboere, som vi normalt har meget kontakt med og fordelte dem mellem os ift. opfølgning og kontakt.” fortæller Sarah Z. Ehrenreich, konstitueret sekretariatsleder i Greve Nord.

På Nørrebro har de gjort brug af telefonbaserede netværk som sørger for, at beboerne hjælper hinanden med at få de rette informationer på forskellige sprog. Det fortæller Grete Kerrn-Jespersen, der er sekretariatsleder i Mjølnerparken.

”Whats-app, SMS og andre netværk har fungeret forebyggende i forhold til isolation. Der er netværk på forskellige sprog og deltagerne er opfordret til at give beskeder videre i deres netværk. Det har fungeret for mange.”

I det hele taget har de boligsociale medarbejdere måtte gentænke arbejdet. Her har digitale platforme spillet en stor rolle.

Du kan læse mere om, hvordan Louise fra Albertslund Boligsociale Center har brugt Facebook til at skabe netværk for familier her.

Corona kan stemple Sigynsgade som hård ghetto
Også i Sigynsgade kom coronavirussen mere end ubelejligt, for at sige det mildt. Boligområdet er i risiko for at ende i kategorien ’hård ghetto’, når næste års ghettoliste udkommer. Hvis det sker, skal antallet af almene familieboliger i området reduceres til 40%. Det boligsociale sekretariat var derfor i gang med en massiv opsøgende indsats for at få flere i jobs og opstøve eventuelle ikke-registrerede uddannelser hos beboerne, da Danmark lukkede ned.

Den indsats – der ellers så ud til at have god effekt – er blev besværliggjort meget af restriktionerne mod corona - selvom de boligsociale medarbejdere også her har grebet telefonen.

”Vi har været nødt til at kontakte beboerne telefonisk og undersøge, om de har uddannelsespapirer fra hjemmelandet, som vi kan hjælpe med at få oversat til dansk. Men det er ikke alle beboer, vi har telefonnummer på,” fortæller Babak Elmi, sekretariatsleder i den boligsociale helhedsplan Sigynsgade.

Det er også blevet sværere at hjælpe beboere med at finde jobs. De store folkeskoleelevers skolegang, som ellers også gik godt, har haft svære kår i de mange måneder med hjemmeskole.

Læs mere om Sigynsgades tiltag for at hjælpe de folkeskoleelever, der havde haft behov for hjælp til fjernundervisning her.

Coronaen kan mærkes i boligområderne på godt og ondt
Corona-krisen kan mærkes i alle boligområder. Flere bliver ensomme, og utrygheden stiger. Men samtidig er mange af beboerne i risikogruppen for at blive alvorligt syge, hvis de smittes med corona-virus, og derfor lukkes der stadig ikke fuldt op for det boligsociale arbejde endnu.

”Smittespredningen på Vestegnen er i den høje ende, hvilket ikke er overraskende, fordi  folk bor tæt her, og mange arbejder i de fag, der ikke har været sendt hjem. Derfor skal vi passe meget på, at vi ikke kommer til at starte nye smittekæder,” fortæller Mai Green Petersen fra Albertslund Boligsociale Center.

”Men det er helt tydeligt, at mange savner de boligsociale fællesskaber. Og hvis situationen varer ved, vil den få negativ betydning for folkesundheden på andre områder, f.eks. ensomhed, overvægt, depression med mere,” fortsætter hun.

Også i Greve Nord har man kunne mærke, at flere har været hjemme i boligområdet, fortæller Sarah Z. Ehrenreich.

”Den øgede fritid til de store elever har betydet, at de mødes mere og kører mere på knallert og hænger ud med vennerne. Det fylder i gadebilledet og larmer – ligesom for alle andre forsamlinger, der mødes... Men det opfattes ikke nødvendigvis lige så usikkerhedsskabende, hvis det er fem ældre damer og deres rollatorer, der mødes.”

Krisen og nedlukningen har også fået beboerne i mange boligområder til at rykke tættere sammen. Mange hjælper naboen med at handle, og i flere boligafdelinger bliver der sunget fællessang. Mai Green Petersen fortæller, at sammenholdet er styrket mange steder i Albertslund:

”Folk hjælper hinanden med indkøb mv., og i nogle blokke bliver der sunget på altanerne hver aften kl. 19.”

I Mjølnerparken på Nørrebro har beboere har meldt sig frivilligt til at øge rengøring og desinficere i opgangene.

”Det har betydet at beboerne i de berørte opgange har været mere trygge”, fortæller Grete Kerrn-Jespersen.

Corona har også betydet nye tiltag
Corona-restiktionerne har været fødselshjælper for en række nye tiltag i de boligsociale sekretariater, der også kommer til at leve videre efter genåbningen: I Mjølnerparken deles bogpakker ud og i Sigynsgade vil der blive delt kreaposer ud til beboerne, som en del af et kunstprojekt.

”Vi får i løbet af næste uge en container sat op på Krakas Plads, der er en del af De Usynlige Stier, som er et kunstsprojekt der er støtte af Kultur- og Slotsstyrelsen. Containeren skal bruges til at holde udendørs workshop i både forbindelse med kunstprojektet og Helhedsplanens aktiviteter,” fortæller sekretariatsleder Babak Elmi.

De Usynlige Stier er et eksempel på et af de tiltag, som er opstået på baggrund af nøje overvejelser om risikoen for smitte.

”Vi er begyndt at tænke mere digitalt og begyndt at udtænke nye måder at lave workshop på,” fortæller Babak Elmi.

Læs mere om Kultur. og Slotsstyrelsens pulje og projektet Usynlig Stier her.

I Greve Nord har corona også givet anledning til overvejelser om fremtiden.

”Vi er begyndt at tænke mere ud i fremtiden, for vi kan se, at vores arbejde jo bliver påvirket de næste mange måneder – hvis ikke for altid,” fortælle Sarah Z. Ehrenreich fra Greve Nord Projektet.

”Vi taler derfor om, hvordan vi kan passe på medarbejderne og borgerne. For eksempel skal kontakten med borgerne minimeres, der skal holdes afstand, og vi kan ikke have borgere til at vente i samme mængde i vores kontorer, som vi havde før. Der skal også holdes afstand, når vi laver vejledning og undervisning. Derfor har vi søgt og fået 36.000 kr. fra TrygFondens Akutpulje til indkøb af iPads til vejledning og kurser.”

Læs mere om donationen fra TrygFonden til indkøb af Ipads i Greve Nord her.

De boligsociale indsatser gør en forskel
Selvom de seneste måneder også har budt på masser af nye initiativer fra de boligsociale sekretariater som altankoncerter og hjælp til fjernundervisningen, har de været præget af fraværet af de vanlige boligsociale aktiviteter.

Det har tvunget de boligsociale sekretariater til lynhurtigt at udvikle deres metode. En metode, der går dårligt i spænd med plexiglas og afstand.

”Hele vores metode og tilgang har været lammet af de restriktioner, som vi er pålagt. Og det er jo MEGET fremmed for vores kultur at skulle møde folk med afstandsafmærkningerne, skranker og plexiglas!” siger Mai Green Petersen.

Men samtidig har perioden også gjort det tydeligt, at de boligsociale indsatser faktisk gør en stor forskel.

”Samtidig kan vi se, at det arbejde, vi plejer at udgøre, gør en forskel, og at der bliver mindst lige så meget brug for det fremover,” fortsætter hun.

Læs mere om de boligsociale indsatser i BO-VEST her.