Beboernes minister vil bygge flere almene boliger

Han er ny boligminister, men er han også beboernes minister? Det mener Kaare Dybvad selv. Den 35-årige socialdemokrat fra Holbæk blev i juni 2019 udpeget som boligminister i Mette Frederiksens regering. Han får ansvaret for et område, der de sidste mange år ikke har eksisteret som et selvstændigt ministerium. I stedet har boligområdet været puttet ind under andre ministerier.
Men hvad kan en boligminister ”bruges til” som beboer? Beboermagasinet indleder interviewet med spørgsmålet: Hvorfor skal beboerne vide, at de har en boligminister?

”Det skal de, fordi det er et grundlæggende skift i den måde, vi opfatter vores byer, og især de almene boliger på. Det er skiftet hen imod, at vi begynder at tage det alvorligt, altså hvordan man får attraktive boligområder, hvordan man sørger for at få blandede byer. Boliger er noget, man bor i først og fremmest. Det er rammen om ens liv og betyder utroligt meget for, hvilket liv man har,” siger Kaare Dybvad, der har inviteret indenfor på sit kontor i Boligministeriet.

Efterslæb på renoveringer

Men hvis Kaare Dybvad vil være beboernes minister, hvordan vil han så gribe den opgave an?

”Det vil jeg på den måde, at for mig er det afgørende at sikre, at vi får renoveret vores almene boliger på en måde, så man får lyst til at bo i dem. Jeg har selv været blandt andet i Hyldespjældet i Albertslund, hvor jeg kan se, at der er et meget stort efterslæb på vores vedligeholdelse, og mange boliger er af en stand, hvor det er svært også at bo i dem, fordi der er skimmelsvamp og andre ting,” siger Kaare Dybvad, der som minister udmærket er klar over, at den slags koster penge. Og det har han måske en løsning på:

”De cirka 2,4 milliarder, der bliver givet hvert år fra Landsbyggefonden til gennemgribende renoveringer, mener jeg er for lidt i forhold til, at vi på lang sigt er nødt til at renovere mere. Så kan man diskutere, om man skal renovere mere nu, hvor vi har højkonjunktur, eller der skal være nogle penge, man gemmer til et tidspunkt, hvor der er lidt flere håndværkere at tage af, så man også får lidt mere for pengene. Essensen for mig er, at på lang sigt er det uholdbart at have en så lav ramme, som vi har nu.”

Vil tage diskussionen om flere almene boliger

Før Beboermagasinet besøgte Kaare Dybvad et område i boligsocial udvikling: Bo-Vita-afdelingen Den Grønne Trekant og hele området omkring den boligsociale helhedsplan Sigynsgade. Kaare Dybvad havde sat en dag af til besøget. For der var nok af input at få fra den boligsociale helhedsplan og de to boligafdelinger, der ligger i området. Boligministeren fulgte med rundt og lyttede, mens beboerdemokrater, repræsentanter fra den boligsociale helhedsplan og nærpolitiet fortalte om områdets styrker, udfordringer og potentiale for udvikling. Senere i Kvarterhuset i Sigynsgade satte Kaare Dybvad sig i sofaen, parat til at tage imod spørgsmål fra beboerne i området. Hurtigt blev pladserne omkring ham fyldt. Der blev fortalt om parallelsamfundspakken, som har fået meget medieomtale og generel debat i de seneste år. Måske lidt for meget? Det spørger vi Kaare Dybvad om, da Beboermagasinet sidder med ham i ministeriet.

”Jeg har været boligordfører i tre år og fulgt med, så længe jeg kan huske. Før vi diskuterede parallelsamfundspakke, diskuterede vi bare slet ikke boligpolitik. Så man kan sige, selvfølgelig har det været negativt, at så stor en del af diskussionen af almene boliger har været en diskussion om parallelsamfund, men før den diskussion var der ikke nogen boligpolitisk diskussion,” siger Kaare Dybvad, og det afføder så næste spørgsmål fra Beboermagasinet: Hvilke diskussioner vil du så gerne tage?

”Jeg vil gerne have en diskussion omkring, hvordan vi sørger for, at flere kommuner tager handsken op og siger, hvordan sørger vi for, at vi får lokalplaner med flere almene boliger i, hvordan sørger vi for at få fortættet vores bykerne, så der kommer flere boliger derind, hvordan sørger vi for at få flere blandede ejerformer mange forskellige steder,” siger Kaare Dybvad.

Fortætning og nye grunde

Tilbage i Kvarterhuset falder snakken på mangel på billige boliger i Hovedstadsområdet. En mand fortæller, hvordan hans søn vil flytte hjemmefra i forbindelse med studiet, men ikke kan finde en bolig, der er til at betale. Flere byder ind på debatten om mangel på almene boliger. Der fortælles om at have stået på venteliste i 10-15 år, uden at have fået tilbudt en bolig. Boligministeren giver dem ret i, at der er mangel på billige almene boliger, og svarer dem uden at tøve:
”Jeg ser gerne, at der over de næste ti år bliver bygget mange flere almene boliger.”

Overfor Beboermagasinet præciserer han det yderligere.
”Det en klar ambition for mig at sikre, at vi øger andelen af almene boliger i de større byer. I dag har vi 20 procent på landsplan, der er almene boliger. Jeg mener det bør stige år for år. I de store byer, København, Aarhus, Odense, Aalborg, skal vi sørge for at der bliver bygget meget mere alment,” siger Kaare Dybvad, som mener at nybyggeri gerne skal være et mix, så det ikke bliver rent nybyggeri på dyre byggegrunde, men at der også kommer en større fortætning.

”Jeg vil meget gerne have, at der også kommer flere almene boliger ved de eksisterende boligafdelinger, de steder hvor man måske har nogle friarealer, som man ikke bruger til noget, eller hvor man måske har en park, der bare ligger hen, og ikke bliver brugt. Der kunne man sagtens sige, kan man måske bygge der, og så kan de være med til at betale de udgifter, der er i afdelingen,” siger Kaare Dybvad.

En væsentlig del af succesen

Inden Beboermagasinet vender hjem til Glostrup, spørger vi de almene boligers og beboernes minister, om han også er fortaler for den almene tankegang.
”Ja, helt bestemt. Det er der ingen tvivl om,” slår Kaare Dybvad fast og taler om, hvordan den danske almene sektor er unik i forhold til international sammenhæng og har holdt sig almen, mens det i andre lande er blevet en blanding af privat og kommunalt, sidstnævnte hvor kun de svageste bor.
”Der er jo ingen tvivl om, at en væsentlig del af den succes er, at man har en demokratisk styret boligform, og at du har alle diskussioner om, hvordan man skal udvikle boligområderne sammen med beboerne.”

Læs flere artikler som denne i Beboermagasinet, som udkommer i november.