I denne uge gennemføres der i Brøndby Strand en streetart festival, hvor det er målet, at unge fra boligområdet kan komme til at udtrykke sig via forskellige kreative og kunstneriske virkemidler.

I samarbejde med turning tables og Copenhagen photo festival er der mulighed for at lære, at tage billeder samt må film og udtrykke glæden ved at bo i området på den måde.
Andre unge kan så skrive musik. Der er opstillet et professionelt lydstudie i området. Det bygger videre på en lang tradition hvor Brøndby strandområdet har været vugge for en del musikere, der siden er blevet kendte på den nationale scene.

Gavlmalerier af professionelle og lokale

I forbindelse med street art festivalen vil der blive lavet tre store gavlmalerier, det sker i et samarbejde mellem professionelle kunstnere og unge fra området.

Der er formøde omkring gavlmalerierne onsdag den 15. august kl. 15, i Cafe Perlen, Hallingparken 5, lørdag den 18. august kl. 10 bliver gavlene malet. Lørdagen sluttes af med mad og musik kl. 17 på Robinsonlegepladsen.

Separator icon

"Det skal være interessant at gå gennem Brøndby Strand parkerne"

”Det er ønsket, at vi på sigt skaber et open air galleri, der strækker sig igennem hele Brøndby Strand” forklarer Hugo Thuge der er formand for afdeling T13, ”det skal være med til at gøre det interessant at gå igennem Brøndby Strand parkerne, også bare for at nyde turen, og se på de skønne tegninger”.

Hugo Thuge fortæller videre, at street art festivalen ligger i forlængelse af de mange tidligere tiltag T13 har været med til at skabe i området ”vi har haft global village og i det hele taget meget fokus på det kunstneriske og det kreative. Det er en stil vi gerne vil vedblive med. Det handler om livet mellem husene og huske, at der også skal være en social drift af et boligområde. Det er trods alt interaktionerne mellem beboerne, der gør at vi er glade for at bo her, og at den enkelte får nye bekendtskaber”.

Hugo Thuge fortæller, at T13 har haft Claus Djervad placeret i den styregruppe der har arbejdet med festivalen, ligesom der skal arbejdes på at gentage succesen i 2019.