Der er blevet arbejdet hårdt. Men denne aften er der ren glæde og latter.
Efter repræsentantskabet i BO-VEST stemte for optagelsen af Lejerbo København i BO-VEST fællesskabet, er det nu tid til at sætte underskrifterne, der formaliserer samarbejdet. Underskrifter for alle bestyrelsesmedlemmer i BO-VEST, og for alle bestyrelsesmedlemmer i Lejerbo København.

Underskrifterne bliver sat. Men ikke uden masser af smil, latter og samvær på kryds og tværs, mellem beboerdemokraterne fra de nu fire boligorganisationer, der skal arbejde sammen om at videreudvikle et stærkt fællessskab om administrationen.

Og så er det tid til at få arbejdsbukserne på igen, for nu skal samarbejdet, der allerede har kørt i et par måneder, for alvor kickstartes. En af de mange dele af det nye liv for Lejerbo København starter om meget kort tid. Boligorganisationen er nemlig på vej med et spritnyt navn, der offentliggøres i nærmeste fremtid.