På ægte almen bolig-maner, er det beboere og medarbejdere i Lejerbo København, der var med til at finde det nye navn. Boligorganisationen med boliger beliggende i Københavns Kommune hedder nu Bo-Vita, og det navn er foreslået af en beboer, efter beboere og medarbejdere har sendt mere end 200 forslag ind.

Det gode boligliv

Det er jo helt oplagt, at det er beboere og medarbejdere, der er med til at bestemme vores navn, og dermed forme en del af vores identitet fremover. Vi er glade for det endelige resultat. Vita betyder jo liv, og det gode boligliv er det jo vores fornemste opgave at skabe som boligorganisation,” siger Jan Hyttel, formand i det nynavngivne Bo-Vita.
Navneskiftet kommer i forbindelse med at boligorganisationen med de 5300 boliger, fra juli måned officielt skifter administration fra Lejerbo Danmark til BO-VEST. Et samarbejde der blev endeligt bekræftet i torsdags. Og nu er navnet så klart.

Vil stadig kunne kende os

”Vi har nyt navn, og ny administration. Men beboere og omverden vil stadig kunne genkende os på vores mærkesager som blandt andet tæller godt og effektivt beboerdemokrati, råderum til langsigtet udvikling, og den overordnede vision om et København for alle. Det er vigtige emner for os, og der har vi fundet et rigtigt godt match med BO-VEST som administration, ligesom vores nye navn, Bo-Vita passer rigtigt godt ind,” siger Jan Hyttel.

Separator icon