Det årlige sommermøde for beboerdemokrater, ejendomsfunktionærer og administrativt personale i Bo-Vita vil som altid bestå af hyggeligt samvær, en god middag, inspirerende taler og uddeling af priser; nemlig aktivitetsprisen, den gyldne kost og den gyldne pære.

I år har festkomiteen valgt at arrangere mødet på Nimb i Tivoli, hvor administrerende direktør Bent Madsen fra BL Danmarks Almene Boliger vil tale om et aktuelt emne og lægge op til en engageret debat med deltagerne.

Middag og underholdning

Herefter vil der være en lækker middag med underholdning. Der er tradition for at organisationsformand Jan Hyttel holder en statustale under middagen. Bo-Vita har i årets løb både fået nyt navn og ny administration, så der er nok af spændende ting for Jan Hyttel at tale om.

Sommermødet er åbent for alle beboerdemokrater, ejendomsfunktionærer og administrativt personale i Bo-Vita samt inviterede gæster fra Bo-Vest. Mødet er en god anledning til at få hilst på nye samarbejdspartnere og have en dejlig aften sammen.

Invitation og tilmelding

Invitation med tilmeldingsfrist samt program for sommermødet vil snart blive udsendt fra Bo-Vita forvaltning.

Festkomiteen for sommermødets planlægning består i år af organisationsbestyrelsesmedlemmerne Sheku Amadu Jalloh, Marianne Jørgensen, Darwich Mostapha El-Ali og Kirsten Bjørton.

Husk allerede nu at sætte kryds i kalenderen ud for fredag den 14. september, som er den dag sommermødet holdes, så du allerede nu kan begynde at glæde dig til arrangementet.

Separator icon