Kompetencer til dit CV

Frivilligt arbejde gør dig attraktiv i mange arbejdsgiveres øjne. Det viser, at du er en aktiv og deltagende person, og kan være med til at opbygge og vedligeholde kompetencer, som du kan skrive på dit CV og bruge i din jobsøgning.

Som frivillig får du erfaring med samarbejde, organisering og mange forskellige typer opgaver. Du kan bidrage med dine nuværende interesser, eller du kan vælge at udforske nye områder. Samtidig udvider dit netværk ved at lære andre frivillige at kende i dit boligområde.

Deltag på din egen måde

Du bestemmer selv, hvordan du vil deltage, og hvor meget tid, du vil bruge på det frivillige arbejde. Du kan deltage i projekter, der løber over en afgrænset periode, som at planlægge en fælles sommerfest, eller du kan hjælpe med det løbende beboerdemokratiske arbejde ved at blive en del af afdelingsbestyrelsen.

Sjovt og med betydning for afdelingen

Almene boliger drives i høj grad af frivillighed og beboerdemokrati, så som frivillig er du med til at gøre din afdeling til et godt sted at bo.

Det er også sjovt at være frivillig. Du møder nye mennesker, er del af et fællesskab og får en masse oplevelser. Det giver glæde i hverdagen, og selv om frivillige løser vigtige opgaver, har de først og fremmest et arbejde drevet af lyst.

Separator icon

Uden arbejde? Overvej at blive frivillig

Hvis du er ledig, kan du med fordel engagere dig i frivilligt arbejde. Det holder gang i CV’et, og det kan hjælpe dig med at opbygge kompetencer, få bedre netværk samt vise en kommende arbejdsgiver, at du er god til at tage initiativ.

Der er nogle regler, du skal være opmærksom på, i forhold til, hvilke typer arbejde du må udføre, og hvor mange timer du må bruge. Hvis du er i tvivl, kan du altid spørge din a-kasse eller kommune.

Separator icon

Vil du være frivillig?

Hvis du gerne vil være frivillig i dit boligområde, så skriv til din afdelingsformand eller et andet bestyrelsesmedlem i din afdeling.

Find din boligafdeling

Mød en frivillig

Kunne du tænke dig at høre om, hvordan det er at være engageret i frivilligt arbejde i BO-VEST?

Se video med frivillige