Gyldenrisparken - centralt på Amager
Gyldenrisparken ligger centralt på Amager og har en attraktiv beliggenhed. I nærheden findes dagligvarebutikker og offentlig transport. Derudover har du Amager Strandpark, Amager Fælled og indkøbscenteret Fields i cykelafstand.
Socialt fællesskab og beboeraktiviteter
Gyldenrisparken er kendt for at have et stærkt socialt fællesskab i afdelingen, hvor beboerne har mulighed for at deltage i en række forskellige beboeraktiviteter.
I afdelingen ligger der både vuggestue, børnehave, fritidshjem og plejecenter, og der er fine parkeringsmuligheder for beboere og gæster.
Grønne arealer, nyrenoverede køkkener og fællesvaskeri
Gyldenrisparken består af 10 blokke i 3. sals højde omgivet af grønne arealer. Afdelingen er opført i 1966, men blev for nylig renoveret. Beboerne har nu både flotte altaner og små haver til stuelejlighederne, mens mange af boligerne også har nyistandsatte køkkener.
Der findes et fællesvaskeri i afdelingen, hvor man anvender et tildelt vaskekort.
