Ejendomsfunktionær til BO-VEST

Har du skruet hænderne godt på og kan du vedligeholde vores områder og servicere vores beboere?
Holder du af frisk luft og kan du lide afvekslende opgaver? Hvis du kan svare ja til dette, så er du måske vores nye kollega.

Velkommen til BO-VEST
Din nye arbejdsplads bliver i Silergården (T13), Brøndby Strands største boligafdeling med over 1000 lejemål. Afdelingen har 6 gårde med 4-etagers blokke, 4 højhuse og 60 rækkehuse. Silergården (T13) er en velfungerende boligafdeling med en professionel drift, en udviklingsorienteret afdelingsbestyrelse og tilfredse beboere. Afdelingens størrelse og fysiske afstande betyder, at der kan være langt fra den enkelte bolig til beboerlokaler, gårde, ejendomskontor og beboercafé.

Du får mange gode kolleger, hvor du bliver en del af et solidt sammenhold. Stemningen er altid god, og vi kan godt have det sjovt, mens vi arbejder koncentreret og effektivt.

Du sørger for ren- og vedligeholdelsen
Du vil få medansvaret for den daglige udførelse af de arbejdsopgaver, der udøves af driften i forhold til pasning og vedligeholdelse i afdelingen samt betjening af afdelingens beboere og håndværkere. Det forventes, at du sammen med de øvrige medarbejdere deltager i:

• Renholdelse af udearealer
• Forefaldende reparationer i området
• Reparationer i lejemål
• Vedligeholdelse af afdelingens legepladser og grønne områder
• Snerydning og glatførebekæmpelse
• Affaldshåndtering

Du brænder for at arbejde ude og servicere beboere
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men det er en fordel, hvis du har en håndværksmæssig baggrund. Herudover lægger vi vægt på følgende egenskaber:

• Har overblik, er initiativrig og har gode samarbejdsevner
• Kan arbejde selvstændigt og i teams
• Har lyst til at løse vedligeholdelsesopgaver
• Er hjælpsom og serviceminded og sætter beboeren i centrum
• Kan formulere dig i skrift og tale
• IT-kendskab

Lyder det som noget for dig?
Vi tilbyder dig et spændende job med attraktiv lønpakke. Den ugentlige arbejdstid er 37 timer ekskl. frokost. Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem BL og ESL samt tilhørende lokalaftale. Herudover tilbyder vi gode personaleforhold med bl.a. muligheder for faglig og personlig udvikling, sundhedsforsikring, personale- og kunstforening.

Kontakt og ansøgning
Vil du høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte ejendomsleder Peter Hovgaard på telefon 60 35 28 60.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning vedlagt CV og øvrige relevante dokumenter via linket nederst på siden. Ansøgningsfristen er fredag den 10. juli 2020 og der holdes løbende samtaler. Tiltrædelse er senest den 1. september 2020.

BO-VEST ønsker at fremme mangfoldighed, hvorfor alle uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Behandling af persondata
Du kan læse om behandlingen af dine personoplysninger på vores hjemmeside: https://www.bo-vest.dk/om-bo-vest/persondatapolitik/behandling-af-personoplysninger-ved-rekruttering/

BO-VEST er et alment boligadministrationsselskab, der omfatter Vridsløselille Andelsboligforening, Albertslund Boligselskab, Tranemosegård og Bo-Vita. Vi er et stærkt fællesskab i Hovedstadsområdet med over 16.000 boliger i Albertslund, Brøndby, Greve, Ishøj og København. BO-VEST administrerer også Antenneforeningen af 1986, der sikrer billigt og stabilt TV, internet og telefoni til foreningens mere end 20.000 medlemmer.

Søg jobbet