Ejendomsfunktionær til BO-VEST

Er du serviceminded, imødekommende og hjælpsom? Ser du dig selv som en pligtopfyldende person med drive og engagement, der sætter en ære i at levere et godt stykke arbejde? Hvis du kan svare ja til dette, så er du måske vores nye kollega.

Velkommen til BO-VEST

Din nye arbejdsplads i Bo-Vita er i vores afdelinger Mjølnerparken, Den grønne trekant, Hothers Plads og Lersøpark Allé på Nørrebro, hvor du bliver en del af et team på medarbejdere, bestående af tre ejendomsmestre, 12 ejendomsfunktionærer, samt en driftssekretær.

Ejendomskontoret servicerer 1445 lejemål. Stemningen er altid god, og vi kan godt have det sjovt, mens vi arbejder koncentreret og effektivt.

Du sørger for vedligeholdelsen

Som ejendomsfunktionær får du mange forskelligartede opgaver, og da vi løser størstedelen af opgaverne selv, er det vigtigt, at du er en ”alt-mulig-mand/kvinde” med snilde for håndværk. Dine primære opgaver vil være:

  • Pasning af grønne områder
  • Renholdelse af udearealer
  • Reparationer i lejemål
  • Tømning af containere

Du brænder for at arbejde ude og servicere beboerne

Som person er du dynamisk samt løsnings- og handlingsorienteret. Du trives med forskelligartede arbejdsopgaver og en arbejdsdag, der sjældent er som dagen før. Du motiveres af at have kontakt til beboerne i hverdagen. Du er en menneskekender med høj tolerance for mange forskellige typer og personligheder. Herudover lægger vi vægt på følgende egenskaber:

  • Du kan arbejde selvstændigt og er god til at samarbejde
  • Er fleksibel og omstillingsparat
  • Kan kommunikere med mennesker på alle niveauer
  • Behersker dansk på højt niveau
  • Det er et krav, at du har kørekort til personbil eller traktor

Lyder det som noget for dig?

Vi tilbyder dig et spændende og selvstændigt job med attraktiv lønpakke. Den ugentlige arbejdstid er 37 timer ekskl. frokost. Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst mellem BL og ESL samt lokalaftale. Herudover tilbyder vi gode personaleforhold med bl.a. muligheder for faglig og personlig udvikling,sundhedsforsikring samt personale- og kunstforening.

Kontakt og ansøgning

Vil du høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte ejendomsmester Robert Jes Andresen på tlf. 60 90 06 48 eller driftschef Frank Nielsen på tlf. 61 90 05 15

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV, eksamensbevis, anbefalinger og øvrige relevante dokumenter via linket nederst på siden. Ansøgningsfristen er fredag den 11. oktober 2019. Samtaler afholdes 22. -23. oktober, og vi ønsker stillingen besat pr. 1. december 2019.

BO-VEST ønsker at fremme mangfoldighed, hvorfor alle uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

BO-VEST er et alment boligadministrationsselskab, der omfatter Vridsløselille Andelsboligforening, Albertslund Boligselskab, Tranemosegård og Bo-Vita. Vi er et stærkt fællesskab i hovedstadsområdet med over 16.000 boliger i Albertslund, Brøndby, Greve, Ishøj og København. BO-VEST administrerer også Antenneforeningen af 1986, der sikrer billigt og stabilt TV, internet og telefoni til foreningens mere end 20.000 medlemmer.

Søg jobbet