Bestyrelseskonsulent til BO-VEST, barselsvikariat
Kunne du tænke dig at arbejde med bestyrelsesbetjening? Har du en struktureret tilgang til opgaveløsning og en god fornemmelse for det politiske spil? Og vil du være en del af projekt Fremtidens arbejdsplads, hvor vi arbejder med daglig fordybelsestid, fokus på kortere og mere effektive møder og fokus på mailkulturen mv. Alle tiltag, som skal bidrage til, at vi arbejder for mere frihed med løn. Hvis ja, så glæder vi os til at høre fra dig.
Velkommen til BO-VEST
Din nye arbejdsplads bliver i Glostrup, hvor du bliver en del af vores sekretariat med 9 gode kolleger og hvor du vil referere til sekretariatschefen. Her får du som hovedopgave ansvar for at betjene beboerdemokratiet i Vridsløselille Andelsboligforening, som administreres af BO-VEST. Vridsløselille Andelsboligforening har ca. 4.800 boliger, som har boligafdelinger i Albertslund -, Greve - og Ishøj Kommune.
Vores opgaver i sekretariatet omfatter blandt andet bestyrelses- og ledelsesbetjening, projektledelse og procesfacilitering, koordinering af møder og arrangementer og kommunikation.
Du brænder for at yde god service, bidrage til det politiske spil samt administrative opgaver
Dine opgaver vil være både strategiske og operationelle og spænde bredt på tværs af organisationen. Du vil få ansvar for at:
•Planlægge og koordinere bestyrelsesmøder, udvalgsmøder, repræsentantskabsmøder og andre vigtige begivenheder for Vridsløselille Andelsboligselskab
•Udarbejde dagsordener, indstillinger, referater m.m.
•I samarbejde med dine kolleger skal du sikre, at beslutningsgrundlaget er klart og gennemarbejdet
•Have god sans for konflikthåndtering
•Projektledelse og koordinering af udviklingsprojekter, som styrker beboerdemokratiet og boligorganisationens boligområder
•Udarbejde analyser og facilitere processer, herunder strategiarbejde for både ledelse og bestyrelser samt projektportefølje styring
•Håndtere ad hoc-opgaver, som er nødvendige for en smidig drift af sekretariatets opgaver.
Du kan forvente en stilling med mange varierende opgaver, og du skal derfor kunne håndtere en til tider uforudsigelig hverdag med et klart overblik. I jobbet vil du kunne forvente aftenmøder og enkelte weekendarrangementer.
Dine kvalifikationer
Vi leder efter en teamspiller med stærke samarbejdsevner og en struktureret arbejdsform. Derudover forestiller vi os, at du:
•Har erfaring med betjening af bestyrelser, udvalg eller lignende
•Har en relevant uddannelsesmæssig baggrund, fx samfundsvidenskabelig
•Har erfaring med projekt- og procesledelse
•Har erfaring og trives med at arbejde i en politisk styret organisation og har kendskab til at arbejde med mange forskellige interessenter
•Er brobygger og er god til at understøtte og udvikle gode beslutningsprocesser
•Er detaljeorienteret og god til at sikre kvalitet i dine produkter
Lyder det som noget for dig?
Vi tilbyder en spændende stilling med selvstændige ansvarsområder og attraktive løn- og ansættelsesvilkår. Den ugentlige arbejdstid er 37 timer inkl. betalt frokost. Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst mellem AC og Dansk Erhverv Arbejdsgiver for medlemmer af BL – Danmarks Almene Boliger samt lokalaftale. Arbejdsstedet ligger tæt på Glostrup Station, og kommer du i bil, er der parkering lige ved døren. Vi har en god kantineordning og sundhedsforsikring, og så er der mulighed for medlemskab af vores aktive personaleforening og kunstforening.
Ansøgning og kontakt
Stillingen ønskes besat 1. august eller snarest derefter. Stillingen er et barselsvikariat og udløber den 31. maj 2026 med mulighed for yderligere forlængelse.
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte bestyrelseskonsulent Line Renner Jensen på telefon 25 22 35 84 eller sekretariatschef Mads Reddersen Gauguin på telefon 60 35 26 05.
Send din ansøgning via linket med relevante bilag senest søndag den 15. juni 2025. Samtaler forventes afholdt i uge 25 med tiltrædelse den 1. august 2025. Alle uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.
Vi indhenter egne oplyste referencer fx fra tidligere arbejdsgivere, samarbejdspartnere o.l.
Behandling af persondata
Du kan læse om behandlingen af dine personoplysninger på vores hjemmeside bo-vest.dk.
BO-VEST er en almen boligadministrationsorganisation, der omfatter Vridsløselille Andelsboligforening, Albertslund Boligselskab, Tranemosegård og Bo-Vita. Vi er et stærkt fællesskab i Hovedstadsområdet med over 16.000 boliger i Albertslund, Brøndby, Greve, Ishøj, København samt i Ringsted. BO-VEST administrerer også Antenneforeningen af 1986, der sikrer billigt og stabilt TV, internet og telefoni til foreningens 20.000 medlemmer.