Byggeøkonom til almene byggeprojekter hos BO-VEST

Har du stor erfaring indenfor økonomi i almene byggeprojekter? Motiveres du af at være en del af et stærkt fagligt team? Kan du bevare det økonomiske overblik, og bidrage med udarbejdelse af finansieringsforslag og budgetlægning til vores byggeprojekter? 

Hvis du kan sige ja til dette, så er du måske vores nye kollega.


Vi renoverer, udvikler og bygger for et større milliardbeløb i BO-VEST, og søger efter en ny kollega som kan hjælpe til med at:
•Sammen med byggeøkonomiteamet have ansvaret for at rapportere, fordele, planlægge og
prioritere opgaver i teamet, som med dig består af i alt fire byggeøkonomer.
•Rådgive og risikominimere i forhold til økonomien i byggeprojekter.
•Udarbejde byggeregnskaber og betale fakturaer, samt søge om lånoptagelse og -omlægninger.
•Varetage den løbende opfølgning og afstemning af byggesagsøkonomien.
•Give økonomisk assistance til projektledere ved myndigheds- og sagsbehandling.
•Indberette til myndigheder.
•Involvere relevante interessenter og samarbejdspartnere omkring de økonomiske forhold i bygge- projekterne.

Udførelsen af dine arbejdsopgaver kommer til at ske i tæt samarbejde med dit team, projektledere og med
den tekniske direktør.

Vi søger
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke så vigtig, idet du arbejder struktureret og har en relevant
erhvervsmæssig baggrund inden for byggesagsøkonomi. 

Derudover forestiller vi os, at du har:
•Erfaring med at varetage de økonomiske processer i byggesager.
•Erfaring fra den almene sektor og med at arbejde i en politisk styret organisation er et plus.
•Kompetencer inden for planlægning og struktur.
•Gode samarbejdsevner, empati, tålmodighed og gode kommunikationsevner.

Hos os får du
Med reference til den tekniske direktør bliver du tilknyttet teknisk afdeling i BO-VEST, Glostrup, hvor du får 3
kollegaer. Derudover får du:

•Mulighed for at være en del af vores nye kulturprojekt ”Fremtidens arbejdsplads”, hvor vi
skal arbejde smartere. Projektet skal gerne resultere i, at vi får fri med løn hver fredag, så vi øger trivslen og holder længere på arbejdsmarkedet. Pt. har vi rådighedsfri hver anden fredag.
•Et selvstændigt job med en attraktiv lønpakke og gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
•Arbejdsredskaber som laptop og iPhone.
•Mulighed for hjemmekontor med hævesænkebord/kontorstol.
•Når vi ikke holder rådighedsfri, arbejder alle hjemmefra om fredagen. Hvis det passer ind i arbejdsugen, kan du derudover frit vælge yderligere én hjemmearbejdsdag.
•En uformel, dedikeret og positiv omgangstone.
•Gode personaleforhold med lækker frokostordning, sundhedsforsikring samt kunst- og personale- forening.
•En virksomhed, som er miljøbevidst med fokus på bæredygtighed, biodiversitet og grøn omstilling.

Det praktiske
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter overenskomst med Dansk Erhverv Arbejdsgiver for medlemmer af BL – Danmarks Almene Boliger og lokalaftale. Den ugentlige arbejdstid er i øjeblikket på 37 timer inklusive betalt frokostpause, og vi arbejder hen imod en 4 dages arbejdsuge.

Ansøgning
Send din ansøgning via linket med relevante bilag senest den 19. april 2024. Samtaler afholdes løbende.

Alle uanset alder, køn, religion og etnisk baggrund mv. opfordres til at søge stillingen.

Kontakt
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teknisk direktør Jeannette Pagh Schüler på telefon 88 19 00 50.

Behandling af persondata
Du kan læse om behandlingen af dine personoplysninger på vores hjemmeside bo-vest.dk.

BO-VEST er en almen boligadministrationsorganisation, der omfatter Vridsløselille Andelsboligforening, Albertslund Boligselskab, Tranemosegård og Bo-Vita. Vi er et stærkt fællesskab i Hovedstadsområdet med over 16.000 boliger i Albertslund, Brøndby, Greve, Ishøj, København og Ringsted. BO-VEST administrerer også Antenneforeningen af 1986, der sikrer billigt og stabilt TV, internet og telefoni til foreningens 20.000 medlemmer.

Søg jobbet