Som beboer i Bo-Vita (tidl. Lejerbo København) betyder det følgende for dig, at Bo-Vita er blevet en del af BO-VEST:

  • Du beholder dit nuværende ejendomskontor. Telefonnummeret vil også fortsat være det samme, dog ikke i Den Grønne Trekant, hvor det nye telefonnummer er 35 85 06 34.

  • Du beholder din position på ventelisten. Det kræver selvfølgelig, at du betaler dit årlige opnoteringsgebyr for at være skrevet op til en bolig i Bo-Vita. Beløbet vil være 300,00 kr.
    For yderligere 30,00 kr. kan blive skrevet op til de 37 afdelinger BO-VEST i også administrerer. Se alle afdelinger i BO-VEST

  • Der oprettes et lokalkontor for Bo-Vita. Kontoret åbner 1. august. Adressen er Strandgade 43, 1401 København K. Kontoret er åbent mandag og onsdag fra kl. 10-14.

  • Der sker ikke ændringer af huslejen som følge af overgangen til BO-VEST.

Bestyrelsen i Bo-Vita valgte BO-VEST som administration, fordi der var et ønske om at finde en dynamisk og udviklende organisation, der kunne både bygge og drive boliger. Et formål var også, at det ikke skulle være dyrere, at blive administreret af BO-VEST fremfor Lejerbo Danmark, men det var heller ikke et formål i sig selv at spare penge.

Skriv dig op til flere afdelinger for 30 kr.

På BO-VESTs hjemmeside finder du et såkaldt ’ansøgerweb’. Her kan du søge efter boliger i alle Bo-Vitas afdelinger, men også i de øvrige boligorganisationer, BO-VEST administrerer. Det koster 300,00 kr. om året at være skrevet op til en bolig i Bo-Vita. For blot 30 kr. ekstra bliver du også skrevet op til de øvrige 10.000 boliger i BO-VEST-regi. Gå til boligsøgningen

Du skal bruge en personlig kode for at logge ind på vores ansøgerweb, hvis du vil skrive dig op. Den kode kommer med posten i et brev til dig i juni måned.


Tilmeld dig Betalingsservice

Tilmeld din huslejebetaling til betalingsservice - og vær sikker på altid at betale til tiden.
Tilmeld Betalingsservice


Hjælp & Kontakt

Har du spørgsmål om husleje, venteliste, råderet, brug for blanketter eller noget helt femte? Så se mere under Hjælp & Kontakt, hvor du også finder telefonnummer og mail til Bo-Vitas nye administration, BO-VEST.