Toftens helhedsplan

Toftens helhedsplan har været længe undervejs - men nu lysner det. I 2016 sendte vi et oplæg til en foreløbig helhedsplan til Landsbyggefonden. Oplægget skal justeres i samarbejde med Landsbyggefonden i løbet af 2017.

Renoveringen er meget omfangsrig og vil ændre boliger inde og ude.

Renoveringen omfatter

  • Udbedring af betonskader
  • Udskiftning af tage
  • Nye belægninger i udearealerne
  • Eventuel efterisolering af facaderne
  • Udskiftning af brugsvandsinstallationer.

Alle lejligheder ombygges, så de får større køkken og bad, og altaner udvides og renovereres.

Tilgængelighedsboliger, beboerhus og udearealer

Der etableres tre forskellige typer tilgængelighedsboliger: 12 stuelejligheder, 15 gavllejligheder og 33 lejligheder i en ny tagetage.

Der planlægges også et fuldt tilgængeligt, nybygget beboerhus med bl.a. ejendomskontor, forsamlingssal til 48 personer og et lille beboerværksted med god kontakt til udearealer.

Udearealerne indrettes med flere opholdsarealer, legeområder, mødepunkter, cykelparkering og ny boldbane.