Her på siden finder du svar på de mest stillede spørgsmål om renoveringen  af Lillebyen. Siden bliver løbende opdateret. 

Hvor finder jeg information om renoveringsarbejdet?

Du bliver varslet skriftligt inden håndværkerne skal ind i din bolig.

Derudover kan du løbende finde information her på renoveringshjemmesiden eller på de to info-tavler, som du finder ved beboerhuset og ved skurbyen.

Du vil også løbende modtage trykte nyhedsbreve i din postkasse.

 

Tilvalgskatalog - et tilvalg med individuel råderet muligt?

Ja, det er muligt at foretage tilkøb fra tilvalgskataloget over individuel råderet. 

Du bestiller og betaler selv de ønskede tilkøb fra tilvalgskataloget. Dine tilkøb afskrives derefter over er antal år. Afskrivningsperiodens længde afhænger af hvad det er du har tilkøbt. 

Du får økonomisk godtgørelse hvis du flytter inden dine tilkøb er afskrevet. Hvis du har spørgsmål til tilkøb kan du kontakte beboerkoordinator Thomas T. Langeland.

Han sidder på første sal i skurvognen på hjørnet ved Toskiftervej. Du kan også fange Thomas på telefon 31 16 32 84 eller mail: ttl@ole-jepsen.dk.

 

Hvorfor er priserne i tilvalgskataloget så høje?

Priserne i tilvalgskataloget er entreprenørens tilbud. Det er de priser, de tager for at levere og montere. Det er helt op til dig selv som beboer om du vil gøre brug af det tilbud. 

 

Bliver emhætten opsat i henhold til kollektiv råderet?

Ja, der monteres ny emhætte med spjæld, som passer med den nye ventilation, i alle lejemål som har fået monteret køkkener i henhold til kollektiv råderet.

 

Hvad sker der med tilbygninger og andre installationer i haverne?

Alle lovlige tilbygninger og installationer retableres. Derfor registrerer rådgiver alle haver ved fysisk gennemgang og droneflyvninger. 

 

Bliver der plads mellem vaskemaskinen og brusevæggen?

Ja, der bliver plads mellem vaskemaskine og brusevæg.

 

Hvad med indboforsikring?

Det er din eget ansvar at tegne indboforsikring i tilfælde af tyveri, skader osv. Du kan læse mere her. 

    Generelle spørgsmål

  • Rådgivers rolle
  • Helhedsplan - hvad er det?
  • Forsikring - har vi det?