Kom godt i gang

Så du har fået en god idé, du gerne vil føre ud i livet? Første skridt kunne være at afgøre, hvorvidt idéen skal stilles som forslag til næste afdelingsmøde, eller om du (og dine naboer) kan gå i gang med det samme. Næste skridt er at overveje, hvilke arbejdsopgaver der er i processen. Får du f.eks. brug for frivillige kræfter og/eller økonomisk støtte

Frivillige projekter henter ofte deres styrke i at være en fælles indsats. Husk at udnytte, at forskellige folk har forskellige kompetencer, når arbejdet skal uddeles. Det giver også folk en følelse af medbestemmelse at få tildelt selvstændigt ansvar – og et projekt får liv, når man gør plads til skæve idéer og nye måder at gøre tingene på. 

Tre trin til god frivilligkontakt

  1. Henvend dig direkte
    Prik folk på skulderen og fortæl dem, du gerne vil have dem med. En direkte opfordring eller invitation kan få folk til at føle sig velkomne. Hold også gerne et velkomstmøde.

  2. Gør det nemt at deltage
    Hvis du beskriver projektets arbejdsopgaver, bliver det lettere for folk at se sig selv i det. Vær åben og imødekommende - og angiv tydeligt, hvor og hvornår din aktivitet foregår, så det er nemt for interesserede at møde op.

  3. Anerkend de frivilliges indsats
    Et klap på skulderen gør hele forskellen. Man kan holde en frivilligfest ved et projekts afslutning, eller man kan lave et diplom, der anerkender folks engagement, og som de kan bruge til deres CV.

    Tips til god kommunikation

  • Hvordan bliver jeg synlig?
  • Hvordan skal jeg skrive til folk?
  • Hvordan skriver jeg en tekst om min idé?