For at støtte op om myndighedernes indsats mod Corona-virussen og samtidig øge sandsynligheden for, at den daglige drift i BO-VEST vil kunne fortsætte, også hvis vi er så uheldige, at ansatte bliver smittet med virussen, har vi i dag iværksat et beredskab.

Vi lukker derfor for indtil videre personlig henvendelse på alle vores ejendomskontorer, på boligsociale kontorer og i vores administration i Glostrup.

Det sker for at nedbringe risikoen for smittespredning. Samtidig ændrer vi bemandingen i administrationen, hvilket kan give ekstra ventetid på telefonerne. Vi håber på jeres forståelse og beklager de gener, det må medføre.

Du er som altid velkommen til at kontakte os på følgende vis:

Tlf.: 88 18 08 80
Mail: bo-vest@bo-vest.dk.

Kontaktinformation til dit ejendomskontor finder du her: https://www.bo-vest.dk/beboer/find-din-afdeling/
De boligsociale projekter i BO-VEST finder du frem til her: https://www.bo-vest.dk/boligsocial/

Vi henstiller til, at du kun kontakter os, hvis dit ærinde ikke kan udsættes. 

OPDATERET TORSDAG DEN 12. MARTS KL. 16:30:

De ansatte i administrationen i Glostrup arbejder for tiden hjemmefra. Boliggruppen og ejendomskontorerne vil derfor i størst mulig omfang øge tilgængeligheden via mail og telefon.

Besøg i boligen:
Ejendomsfunktionærerne må kun ved særligt vigtige henvendelser gå ind i boligerne. Hvis det er nødvendigt at gå ind i en bolig, skal det ske under følgende betingelser:
• Beboeren eller beboerne skal opholde sig i et andet rum end medarbejderen.
• Medarbejderen skal have gummihandsker på og medbringe sprit.
• Medarbejderen skal følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer for håndhygiejne, afstand til andre m.v.