Sådan opsiger du din bolig

  • Du skal opsige din bolig ved at udfylde opsigelsesblanketten med din og eventuel samlevers underskrift. Send opsigelsen til bo-vest@bo-vest.dk.
  • Har du lejet en carport, skal du også skrive dette i opsigelsen.
  • Der er tre måneders opsigelse. Boligen skal opsiges op inden den 1. i måneden.
  • Vær opmærksom på, at du modtager en skriftlig bekræftelse på, at vi har modtaget din opsigelse.


Opsigelse ved dødsfald

Mister du en forælder eller en ægtefælle/samlever, skal du opsige boligen på vegne af denne. Opsigelsen skal være skriftlig. Du har kun mulighed for at overtage lejemålet, hvis du er ægtefælle eller har boet og haft fælles hustand med afdøde i mindst to år forud for dødsfaldet.


Husk at melde din fraflytning

  • Meld din flytning til både Folkeregisteret via borger.dk og Post Danmark på posthuset eller på ePosthuset.
  • Når boligen er opsagt, vil du blive varslet om fraflytningssyn senest to uger efter fraflytning.
  • I opsigelsesperioden har du pligt til at fremvise din bolig, så vi hurtigst muligt kan genudleje den.
  • Hvis du har stået på oprykningsventelisten, bliver du slettet ved fraflytning.


Fraflytningssyn

Når du flytter, laver vi et fraflytningssyn. Her skal din bolig være ryddet og rengjort, og alle nøgler skal afleveres til den person, der syner din bolig eller på ejendomskontoret. Vi laver en fraflytningsrapport efter synet af boligen, og beskriver, hvad der skal sættes i stand, og hvor meget du skal betale. Du er som lejer forpligtet til at udbedre fejl og mangler i din bolig, men det kan spille en rolle, om du har A- eller B-vedligeholdelsesordning


Mulighed for førsyn

Hvis du ønsker at få hjælp til at få udpeget fejl og mangler i din bolig inden fraflytningssynet, skal du kontakte ejendomskontoret for at få lavet et førsyn.
Find din afdeling


Er du uenig i flytteafregningen?

Er du uenig i flytteregnskabet, kan du indsende en klage til BO-VEST.
Læs om dine klagemuligheder