God råde om brandsikkerhed

  • Sæt røgalarmer op og hav gerne en brandslukker stående
  • Sørg for, at dine elinstallationer er lovlige, og tjek dem jævnligt
  • Hold flugtveje frie og farbare. Brug ikke trappen til opbevaring
  • Luk døre mellem gange, trapper og alle selvlukkende døre

Sikkerhed i hjemmet

  • Forlad aldrig et tændt strygejern
  • Forlad aldrig en gryde med olie/fedt under opvarmning
  • Husk at slukke levende lys, når du forlader et rum
  • Ryg aldrig i sengen
  • Opbevar lightere/tændstikker utilgængeligt for børn, og lær dine børn om brandsikkerhed

Grillsikkerhed

  • Du må ALDRIG grille indenfor – grillen må kun anvendes i det fri, hvis det er tilladt i din afdeling. Læs mere i jeres husorden.
  • Hvis du griller, skal du være opmærksom på at holde afstand til ejendommens facade, og at grillen står på et underlag, som ikke er brandbart.

Gode råd i tilfælde af vandskade

  • Luk for vandet og forsøg at fjerne mest mulig vand
  • Kontakt dit ejendomskontor, så de kan besigtige skaden
  • Kontakt dit forsikringsselskab og anmeld skaden. De kan ofte hjælpe dig videre i håndteringen af skaden
  • Tag billeder af vandskaden. Det kan gøre det meget nemmere at behandle din sag hos forsikringsselskabet
  • Undersøg, om fugtige genstande er angrebet af skimmelsvamp, inden du flytter dem til et andet sted.

Husk at tegne forsikring

Det er din egen indboforsikring, der skal dække udgifter til nyt indbo og evt. udgifterne til en midlertidig bolig (genhusning), mens skader udbedres i din bolig. Har du ikke forsikring, eller dækker din forsikring ikke skaden, må du selv betale. Derfor anbefaler BO-VEST, at du har en indboforsikring.