Af Line Brabæk

To studerende trisser rundt i nattøj og laver kaffe i køkkenet på ottende sal i Signalhuset. Sophie Winter sidder i fælleskøkkenet og fortæller om, hvordan det var i august sidste år, da hun fik et tiltrængt værelse på kollegiet i Ørestaden.

”Jeg skrev mig op en masse steder, og jeg ville havde sagt ja til alt, men jeg er glad for, det blev her,” siger Sophie Winther.

Før hun fik værelse på kollegiet, havde hun boet mange forskellige steder, siden hun blev smidt ud hjemmefra som 16-årig. Senest boede hun kort hos sin kusine på et kollegieværelse.

”Jeg besøgte hende, der boede på mit værelse, før jeg flyttede ind, jeg havde skrevet en masse spørgsmål ned, og spurgte hende om det hele. Hun fortalte, hvordan de spiste sammen, og hvordan det var at bo her, og det lød meget bedre,” fortæller Sophie, der ugen inden havde set på en ét-værelses ved Ryparken Station.

”Havde jeg boet i en etværelses selv, så havde der ikke været et fællesskab, jeg kunne opsøge. Det er der her, både i vores lejligheder, men også i de andre lejligheder.”

Signalhuset er otte etager højt med 72 femværelses lejligheder. Her deler fire studerende køkken og to badeværelser, men har hver deres eget værelse. Derudover er der svalegange på begge sider, som kan bruges som altaner.

Ville se København

Fællesskabet skal opsøges, fortæller Sophie. Det kan godt være svært, når man lige er flyttet hertil, så hun gjorde med det samme en aktiv indsats.

Da hun flyttede fra Roskilde og til Signalhuset, ville hun som det første prøve at tage i byen i hovedstaden.

Sammen med tre andre fra kollegiet planlagde hun byturen gennem en chatgruppe i Facebooks ’messenger’. Aftenen var en succes, og straks var der andre, der ville være med.

”I starten var vi fire i gruppen, og nu er vi 100. Det er mange, når man tænker på, at vi er 288, der bor her,” siger Sophie Winther.

Alle tilføjede studerende fra deres lejlighed, og sådan blev det ved. Gruppen er nu den primære måde kollegianerne kommunikerer med hinanden på, forklarer Sophie Winther.

Planlægningen kører hele tiden inde i chat-gruppen, også nu, for på lørdag er der fest på kollegiet.

”Vi plejer at holde fire fester om året, og festerne er en god måde at lære folk at kende på,” fortæller Sophie, der er med i festudvalget på kollegiet.

Kollegiet har stor udskiftning, fordi de fleste af beboerne er udvekslingsstuderende. Det betyder stor tilslutning til festerne, forklarer hun.

”Vi har masser af udvekslingsstuderende, måske 80 procent. Der er flyttet helt nye mennesker ind nu, fordi semestret lige er begyndt, så semesterstartsfesterne er der mange til.”

 

Hjælper hinanden med lektier

Til sommer vil Sophie gerne læse jura på Københavns Universitet. Hun har allerede lånt jurabøger af flere af sine medkollegianere.

”Marie (nabo red.) går på jura, og så hjalp hun mig med mit engelsk essay i går,” siger Sophie.

”Jeg hjælper også dem fra andre lande med deres dansk,” fortæller hun.

Sophie har mange venner, der er på udveksling i Danmark, og på grund af dem, er der også flere aktiviteter på kollegiet. En organisation for udvekslingsstuderende giver penge til aktiviteter på kollegiet, blandt andet en græskarudskæring i efteråret, som Sophie fik lov til at deltage i, forklarer hun.

”Jeg teamede op med en og skar græskar, og senere blev jeg inviteret til en fra hendes lejligheds fødselsdagsfest, og vi ses stadig,” fortæller Sophie entusiastisk.

De mange udvekslingsstuderende betyder, at der tit er mange hjemme på kollegiet, men også at der ofte er venner, der flytter igen. Sophie dvæler ikke videre ved spørgsmålet om, hvordan det er, når vennerne flytter.

”Jo, det er lidt nederen,” lyder svaret, men i bund og grund er Sophie bare glad for at have fået sit eget sted at bo.

”Jeg har flyttet meget, og flyttede for mig selv som 16-årig. Jeg er rigtig glad for, jeg er endt her.”