Lone Holm Brask blev begavet med både blomster, vin og søde taler fra sin chef Steffen Boel Jørgensen og Bo-Vitas organisationsformand Jan Hyttel, der var med til festen.

Kontorassistent og ansat i Lejerbo København

Lone, der er uddannet kontorassistent i et andet boligselskab, startede for 25 år siden i daværende Lejerbo København på H. C. Andersens Boulevard, hvor hun blev sagsbehandler og sad med ansvar for udlejning, fraflytning og venteliste.

Driftsassistent

I 2005 blev Lejerbo Københavns drift lagt om og i den forbindelse rykkede Lone sammen med Forvaltningsgruppen og fik titel af driftsassistent. Hun fik mange forskellige opgaver som har at gøre med den daglige drift af Bo-Vitas boligafdelinger, hvilket hun også arbejder med i dag. Eksempelvis er det Lone som tager sig af klagesager og råderetssager samt beboerservice/kundekontakt. Desuden hjælper hun til, når varmemestre og kolleger har problemer med at godkende regninger.

Separator icon

Stor viden og superbruger - hjælsom og ansvarsbevidst

Lone har – til stor gavn for kollegerne - stor viden om ny elektronisk teknik. Hun er superbruger i digitale løsninger og hun underviser Bo-Vitas varmemestre, når der kommer nyt. Kollegerne får gerne en kvik bemærkning med på vejen, så de nyder godt af Lones gode humør og ikke mindst af, at Lone altid er den, der kommer med fantastiske lækre kager, når der er grund til at hygge på kontoret.

Hun er kendt som en vidende, hjælpsom og ansvarsbevidst kollega, der står klar til at hjælpe med at løse opgaver og eventuelle udfordringer.

Lone privat

Lone Holm Brask bor i hus i Kastrup med sin mand, som hun har to voksne døtre med. En stor del af fritiden bruger hun på at bage de dejligste brød og flotte kager, der altid er meget lækkert. Kagebagning er den store passion. Men Lone kan også lide at løbe en tur og hun er glad for at rejse, lytte til musik og være sammen med familien og gode venner.

Alle i Bo-Vita ønsker Lone tillykke med jubilæet.

Separator icon