Gå til indhold

Flere gårdhuse skal omdannes til mindre boliger. Det betyder, at nogle beboere er nødt til at flytte permanent til en anden bolig som følge af renoveringen. 

Normalt når beboere flytter internt i organisationen, skal der betales et nyt indskud. I dette tilfælde vil forskellen på det oprindelige depositum og det nye, højere depositum blive dækket af VA's dispositionsfond. Det er penge, som er indbetalt fra alle afdelinger i Vridsløselille Andelsboligforening, VA.

Det har bestyrelsen besluttet på et bestyrelsesmøde i december 2019. 

 

Fra gammelt til nyt indskud

Ved flytning fra et gårdhus til en anden permanent bolig skal beboere betale et nyt indskud. Her skal alle udlæg og indskudslån betales inden flytning. Herefter betaler beboeren et indskud svarende til oprindelige og resten bliver dækket af VA's dispositionsfond. 

Når beboeren flytter fra sin nye bolig, altså det renoverede gårdhus, bliver den del af indskuddet, der er dækket af VA betalt tilbage til dispositionsfonden først. Denne tilbagebetaling går forud for betaling af udlæg og indskudslån. Hvis der er beboere, der er berørt af dette, vil de få et brev fra BO-VEST, når flyttedatoen nærmer sig. 

Du kan hente og læse hele referatet nederst på siden.

Har du spørgsmål?

Du kan finde kontaktoplysninger på medarbejdere i BO-VEST under 'Kontakt'.