Bo-Vest

Boligsamarbejdet på Vestegnen

Ny lovgivning pr. 1. januar 2010

Den nye lovgivning betyder at rettighederne for medlemmer af VA er ændret. Ændringen betyder, at folk der førhen har været medlemmer, nu kommer til at stå på en venteliste i forhold til deres anciennitet mod et årligt gebyr på 150,- kr.

Folketinget har vedtaget omfattende ændringer af regelsættet for den almene sektor (almene boliger) og der er bl.a. udsendt en ny udlejningsbekendtgørelse, nr. 1303 af 15. december 2009.

Ændringerne går ud på, at alle, der allerede står på en venteliste til en almen bolig, skal betale et årligt beløb; et såkaldt ajourføringsgebyr. Derudover bliver den tidligere medlemsanciennitet for medlemmerne af en boligforening ændret til en hertil svarende placering på ventelisten. Det forudsætter naturligvis et ønske herom. 

Læs mest stillede spørgsmål og svar om den ny lovgivning.

For medlemmer af VA kræver det en aktiv handling. Medlemmer af VA skal nemlig henvende sig til BO-VEST senest mandag den 31. maj 2010 for at gøre opmærksom på at man stadig vil være opnoteret men med de nye regler. 

Hvis vi ikke hører fra dig senest den 31. maj 2010, vil du blive slettet som medlem i VA uden yderligere varsel. Som lejer mister du din medlemsanciennitet, hvis ikke du reagerer.

Personer, der pr. 1. januar 2010 var og stadig er medlem af VA, og som ikke er lejer i foreningen, får anciennitet på den almindelige venteliste fra indmeldelsestidspunktet.

Der er dog den betingelse, at personen senest mandag den 31. maj 2010 inden for kontortiden anmoder boligforeningen om at blive opnoteret på ventelisten, og fremover betaler et ajourføringsgebyr.

 Læs mest stillede spørgsmål og svar om den ny lovgivning.