Bo-Vest

Boligsamarbejdet på Vestegnen

Positiv udvikling i Askerød

Et nyt samarbejde i Greve Nord projektet med Ungdommens UddannelsesVejledning har øget beskæftigelsen blandt unge i Askerød.

Askerød december 2011

Greve Nord Projektet har blandt andet sat fokus på unge i Askerød. I Klub STAMhuset kan de unge få uddannelsesvejledning og hjælp til at finde job.

Derudover er virksomhedsformidler Lars Kure blevet ansat. Han har brugt sine kontakter ved indkøbscentret Waves og Bilka til at etablere en aftale for de unge. Aftalen går ud på, at Bilka ansætter nogle unge, som skal møde om morgenen, inden de skal i skole. Dette giver lommepenge, men er også med til at give de unge en god start på dagen og sikrer, at de kommer videre i skole.

Lars Kure fortsætter med at udnytte sine kontakter til flere forskellige virksomheder, så den positive udvikling kan fortsætte med nye aftaler om arbejde til de unge.

Greve Nord Projektet arbejder indenfor børn og unge, job og uddannelse, sundhed og motion og lokalt og kultur.

Det endelige mål med projektet er at understøtte boligområdets bæredygtighed, så trygheden og det gode sammenhold fortsætter, når projektet afsluttes. Du kan læse mere om projektet og dets aktiviteter på www.grevenord.dk.